De tre musketerer er en komedie om venskab, om selvopofrelse og måske også om EU. Stikker vores venskaber stadig så dybt, at vi er villige til at ofre os for hinanden?
I en verden hvor fællesskaber smuldrer, og venskaber mest er for sjov, genopliver vi historien om kammeraterne, der vil dø for hinanden.

Skuespillerne skaber en kærlighedserklæring til hinanden og til deres venskab og den, måske, naive idé om at være venner for altid, bliver udfordret. Som børn, der leger, bliver de enige om historien undervejs, holder hinanden udenfor og fejrer fantasien, venskabets bånd, forræderi og tilgivelse.

Intriger, politik og Dumas’ historie blander sig i et værk, der undersøger det smukke og tragiske i drømmen om blodbrødre og forbundsfæller for evigt.

Afgangseleverne er ligesom musketererne blevet sammensvorne i et ‘tvunget’ fællesskab, og et nyt kapitel både som konkurrenter og en ny virkelighed åbner sig på den anden side.

“Mit Europa er forsvundet. Som en god ven der ikke udviklede sig sammen med mig, har vi nu intet tilfælles længere andet end vores fortid der i denne stund syntes så smuk, og så langt væk.” - Stefan Zweig

De Tre Musketerer er, for mig, den ultimative reference om det store, trofaste og evige venskab. En for alle og alle for én fra Dumas eventyr om vennerne for altid er så indgroet i vores kultur, at for eksempel NATO’s artikel 5 også er kendt som musketereden.

Jeg må dog sande at flere af mine egne venskaber, som jeg var sikker på, ville vare for evigt, langsomt er løbet ud i sandet i takt med at arbejdet, familien og karrieren føltes vigtigere. Det er som om venskaber i dag mest bare er for sjov, som en luksusvare. Men spørgsmålet er måske om livet er særlig meget værd, hvis vi ikke kan dele det i fællesskab.

Jeg har længe haft lyst til at arbejde med venskabet som tematik, både på et nært mellemmenneskeligt niveau men også i lyset af vores større demokratiske fællesskabers kollaps.

Arbejdet med eleverne personliggjorde tematikken, da de igennem skoletiden har været i nært fællesskab, bundet stærke bånd til hinanden og nu står de på tærsklen til et nyt kapitel i deres liv, hvor de skal være væk fra hinanden, og hverdagen og arbejdslivet og fremtiden står for døren.

Forestillingen er udviklet sammen med eleverne, og det har været en stor ære at få lov at være en del af deres musketerkorps de sidste par måneder.

- Kristoffer Lundberg, Instruktør