af Aleksa Okanovic
 |
|
Store Scene
15. marts - 5. april 2008
Forestillingen indeholder pornografiske scener - ikke egnet for børn.
Løssalgspriser
Mandag - torsdag: A 205 B 180 C 130
Fredag og lørdag: A 225 B 200 C 150
Mandag-fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00
Varer ca. 2 timer
Pressen skrev
Medvirkende |
Skolemateriale FYRSTEN (848 kb)
Ny provokerende dramatik
Vi befinder os i slutningen af det 18. århundrede. Europa vrimler med små fyrstedømmer, hvor herskerne har hånd- og halsret over deres undersåtter. Frihedsrevolutionerne ulmer, demokratiet er på vej - fyrsternes dage ved magten er talte.
I denne atmosfære af dekadence og smuldrende hierarkier møder vi fyrst Johan og hans hustru Frederikke, der leger med magtforholdene både i og uden for dobbeltsengen. Fyrsten er ramt af en krise. Hvem er han? Hvorfor er han fyrste? Han begynder at prøve sine omgivelser af i et forsøg på at undergrave sin egen magt.
For at stoppe fyrstens efterhånden pinlige udskejelser ansætter fyrstinden en unge pige, Seline, der skal holde gemalens opmærksomhed væk fra sit vanvittige identitetsprojekt. Seline viser sig imidlertid at være bly og uskyldig, og fyrstinden tager hårdhændede metoder i brug for at lære hende op i kunsten at tilfredsstille en mand.
Men fyrsten forelsker sig i den unge kvinde og hendes uskyldighed og han fortsætter sit kamikazeforsøg med endnu større kraft.
Aleksa Okanovic er et af dansk teaters største talenter lige nu. Han modtog i 2006 Reumerts Talentpris for DIAMOND/DUST/SHOES og RESTAURANT D’AMOUR. Som den første danske dramatiker nogensinde er han blevet præsenteret på det prestigefyldte teater Schaubühne i Berlin.
Vi overlader Store Scene til Okanovic og hans pirrende drama.
|
| Iscenesættelse |
| Jens August Wille |
| |
| Scenografi |
| Erik Söderberg |
| |
| Medvirkende |
| Lennart Hansen - Johan, fyrste |
| Githa Lehrmann - Frederikke, fyrstens hustru |
| Lars Simonsen - Frederik, hendes bror, borgermand |
| Sophie Louise Lauring - Rebecca, hans hustru, borgerkvinde |
| Mette Maria Ahrenkiel - Marie, tjenestepige på slottet |
| Morten Christensen - Adolf, tjener på slottet |
| Bjarne Antonisen - kunstmaler |
| Natali Vallespir Sand - Seline, fattig pige fra byen |
| Kinne Lucas* - En pige, Selines søster |
| Lars Lønnerup - Baggesen, deres far |
| Sune Roholt Mortensen - lyrespiller |
| |
| * elev på Det Danske Musicalakademi |
Pressen skrev
   
”FYRSTEN er et modigt og provokerende bud på ny tids teater.”
”Aleksa Okanovic er en umådelig talentfuld dramatiker, som med FYRSTEN viser, at han mestrer en grovkornet
tragikomisk tradition, der går tilbage til Molière.”
Fyens Stiftstidende
   
”Det er festligt godt teater.
Midtpunktet er Lennart Hansens rokokofyrste, den sidste repræsentant for en tid med klasseforskel, magtmisbrug, menneskelig ugyldighed, dekadence og perversiteter.”
Jyllands-Posten
“Som en moderne Molière-komedie serveres FYRSTEN med fynd og klem og provokationer og spiddende morsomheder.”
Fyns Amts Avis
"Det er forrygende teater".
"...hastigt galoperende plot, hvor psykologisk broderinger er udeladt, men underholdningsværdien til gengæld høj..."
Gregers Dirckinck-Holmfeld
|