Odense Teater
Odense Teater

Menu

ANNA KARENINA

En stærk og gribende kærlighedshistorie efter Tolstojs berømte roman

ANNA KARENINA er en af historiens helt store kærlighedsromaner, fyldt med passion og livsvisdom. Historien er skrevet af den russiske forfatter Lev Tolstoj og regnes - ligesom hans gennembrudsværk “Krig og fred” - blandt verdenslitteraturens mesterværker.

Sankt Petersborg, 1877. Den smukke og vidt beundrede Anna lever i et trygt ægteskab med det indflydelsesrige senatsmedlem Karenin og deres lille søn. Under et besøg hos sin bror i Moskva tager Anna med til et bal, hvor hun møder en smuk officer. Det slår straks gnister mellem de to, Anna trodser sin samvittighed og kaster sig ud i et lidenskabeligt kærlighedsforhold til officeren. Men affæren kan ikke holdes hemmelig længe, og snart ruller skandalen. Samtidig plages Anna af frygtelig jalousi og et ubærligt savn efter sin søn, som hendes forsmåede ægtemand nægter hende at se.

Parallelt med historien om Anna Karenina og hendes deroute følger vi den unge godsejer Ljóvin og hans klodsede tilnærmelser til den unge Kitty. Deres kærlighed slår ikke straks gnister, og der må arbejdes hårdt for at få den til at blusse. De to vidt forskellige kærlighedshistorier krydser 
hinandens spor flere gange, inden Anna Kareninas del af fortællingen når sin dramatiske finale.

 

Lev Tolstoj (1828-1910)
Russisk forfatter og politisk tænker, der blev verdensberømt for sine romaner KRIG OG FRED (1869) og ANNA KARENINA (1877).
 

Store Scene
Premiere 2. februar 2017 kl. 19:30

Spilleperiode
2. februar 2017 - 8. marts 2017

Priser
Fra 70 - 310 kr.

Varighed
Ca. 3 timer inkl. pause

Forpremierer
31. januar 2017 kl. 19:30
1. februar 2017 kl. 19:30

Tip en ven

Pressen skrev

Børsen

"Sceneguld i Anna Karenina
 Det er ikke så tit, at et romanforlæg sceneforløses, så resultatet kan kaldes ovenud vellykket. Men det succesparameter kan Odense Teater bryste sig af med deres flotte og helstøbte udgave af Lev Tolstojs verdens klassiker Anna Karenina.
Det her er kort og godt en af de mest seværdige forløsninger af denne mastodont af en kærlighedsfortælling på en dansk scene.
Alt går op i en højere enhed, ikke mindst takket være det delikate ensemblespil."

Fyens Stiftstidende

"En strålende "Anna Karénina"
Odense Teaters version er stærk på mange parametre.(...)
Stykket er stærkt, fordi Tolstojs fortælling og tekst er umådelig stærk, fordi instruktionen er strålende, fordi skuespillet, bl.a. af Benjamin Kitten, overvejende er stærkt, og fordi scenografien er yderst
velfungerende."

Gregers Dirckinck-Holmfeld

"Glimrende dramatisering af Tolstojs ’Anna Karenina’ i Odense."
Læs hele anmeldelsen her.

Information

"Fremragende Tolstoj-dramatisering i Odense
Alle skuespillere funkler i ’Anna Karenina’ på Odense Teater – ikke mindst underskønne Rikke Lylloff som en stærk og intuitiv kvinde, der bryder ud af sit ægteskab."

Jyllands-Posten

"Ualmindeligt velspillet russisk drama om forelskelse og fortabelse på Odense Teater."

Kjerteminde Avis

"Den dystre Tolstoj-roman er i Helen Edmundsons udgave blevet til en dybt betagende teaterleg med storartet skuespil, fornem scenografi og masser af tankevækkende stof for det moderne menneske. (...)Anna Karenina er en stærk, bevægende forestilling."

Kristeligt Dagblad

"Odense Teaters Tolstoj-satsning er opslugende som en poetisk Hollywood-film og bruger de bedste af teatrets virkemidler."

Af Helen Edmundson efter Tolstojs roman

Iscenesættelse og bearbejdelse Jacob Schjødt

Scenografi og kostumer Rikke Juellund

Lyddesign Ditlev Brinth

Lysdesign Jens Klastrup

Oversættelse Peter Dupont Weiss

Pressefotos

Se flere

TV2 Fyn

ANNA KARENINA

På Odense Teater sættes alle sejl til, når der skal skabes kostumer til den kommende opsætning af Anna Karenina. Hele 18 kjoler skal syes fra bunden.

TV2 Fyn live del 1

TV2 Fyn live del 2

ANNA KARENINA

Video teaser fra forestillingen - HUSK LYD

Undervisningsmateriale

Du kan hente inspiration til undervisning i vores undervisningsmateriale til forestillingen ANNA KARENINA.

Klik her og download undervisningsmaterialet.

ANNA KARENINA

STJERNEARRANGEMENT

STORE SCENE - TORSDAG 23. FEBRUAR 2017 KL. 17.30 - 18.15

Mød et par af de medvirkende skuespillere, som sammen med instruktør Jacob Schjødt vil fortælle om arbejdet med forestillingen ANNA KARENINA. En forestilling om kærlighed, forelskelse og passion.

>> Tilmeld dig her
(Stjernearrangementerne er forbeholdt Odense Teaters Stjernekunder)

Café og restaurant

KONGENS HAVE - Et nyt spændende spisested på Odense Teater

I vores nye café og restaurant KONGENS HAVE kan du nyde mad og drikke før og efter forestillingen. I caféen tilbydes der små caféanretninger, panini, kage og meget mere samt et stort udvalg af kolde og varme drikke. I restauranten tilbydes der forskellige teatermenuer samt større kongemiddage.

KONGENS HAVE - CAFÉ OG RESTAURANT
Info@kgshave.dk | Tlf. 53 68 18 00

Læs mere på: www.kgshave.dk, eller følg dem på Facebook.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 70 20 20 96
odenseteater@billetten.dk