Odense Teater
Odense Teater

Menu

ASKEPOT

Opera af Gioacchino Rossini

En smuk, ung kvinde er klædt i pjalter og tvunget til at være tjenestepige for sin grusomme stedfamilie. Hun møder en flot prins, der længes efter at finde den eneste ene. Tilføj en fe-gudfar, et par grimme søstre og en balsal, og du har den vidunderlige og livsbekræftende opera, ASKEPOT.

Rossinis morsomme opera Barberen i Sevilla kunne opleves i 2011 på danmarksturné med Den Jyske Opera. Nu opfører de den vidunderlige og livsbekræftende opera La Cenerentola - på dansk Askepot - af den store, italienske komponist Rossini.

Rossini skrev publikumsfavoritten ASKEPOT som 25-årig i løbet af kun 3 uger, hvor han var fyldt med inspiration og kreativitet. Han har behændigt taget handlingen fra eventyret om Askepot og erstattet den onde stedmor med en ond stedfar. Eventyrets fe-gudmor er erstattet af en filosofisk lærer, og Askepot genkendes ikke på en glassko, men på et armbånd. Operaen byder på grimme søstre, en smuk prins, den elskelige kammertjener Dandini, og noget af det smukkeste koloratursang inden for opera.

Det er en perfekt forestilling til en eventyrlig operaaften med fortryllende musik og et vidunderligt, internationalt cast dirigeret af den italienske maestro, Manlio Benzi.

SPILLESTED
Carl Nielsen Salen, Odense Koncerthus

PARKERING
Der er 500 P-pladser i den nye P-kælder ved Koncerthuset/ODEON. Parkering er gratis efter kl. 18:00. Hvis man benytter Hans Mules opgang, så kommer man lige op til Carl Nielsen Salen. Læs mere om parkeringskælderen her.

odense.dk/parkering opdaterer Odense Kommune løbende om parkeringsmuligheder og forhold, der ændrer sig undervejs i forbindelse med byggeriet.

RUTEPLANLÆGGER
Desuden kan Odenses ruteplanlægger hjælpe dig med, hvilken vej du skal tage: Ruteplanlægger

Odense Koncerthus
Premiere 21. november 2016 kl. 19:30

Spilleperiode
21. november 2016 - 22. november 2016

Priser
Fra 148 - 370 kr.

Gæstespil DEN JYSKE OPERA

Tip en ven

Af Gioacchino Rossini

Musikalsk ledelse Manlio Benzi

Iscenesættelse Oliver Platt

Scenografi og kostumer Neil Irish

Medvirkende Victoria Simmonds Askepot, Yuri Kissin Don Magnifico Leonardo Ferrando Prins Ramiro

Den Jyske Operas Kor

Akkompagneret af Odense Symfoniorkester

Koproduktion med Opera Holland Park, London

Pressefotos

Se flere

Teaser ASKEPOT

Den Jyske Opera præsenterer den vidunderlige og livsbekræftende opera ’Askepot’ af Rossini. 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 70 20 20 96
odenseteater@billetten.dk