Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

DEN NØGNE KONGE

En sprudlende friluftskomedie for hele familien

I forbindelse med H.C. Andersen Festivals 2016 præsenterer Odense Teater friluftsforestillingen DEN NØGNE KONGE - meget frit efter H.C. Andersens eventyr ”Kejserens nye Klæder”, ”Svinedrengen” og ”Prinsessen på Ærten”. 

I denne vittige og overrumplende gadeteater-version af eventyrene er svinedrengen blevet en fattig ungersvend i stedet for en forklædt prins. Svinedrengen og prinsessen forelsker sig, men deres forbudte kærlighed afsløres i en skandale i svinestien. Kongen sender sin datter ud af landet for at gifte hende med nabolandets hersker. Han er en rablende gal diktator med højst excentriske vaner og paranoide tilbøjeligheder.

Svinedrengen udtænker den ene snedige plan efter den anden for at redde prinsessen, men intet lykkes. Får de unge hinanden? Og får diktatoren, hvad han har fortjent?

Instruktionen er lagt i hænderne på Anders Lundorph, der har fået stor ros for sine iscenesættelser af både intelligente og gakkede komedier på store og små scener i hele landet.

Intenst prøveforløb
DEN NØGNE KONGE er en unik mulighed for virkelig at opleve teater når det er friskt, intenst og nærværende. Forestillingen er nemlig noget ganske særligt. Ikke alene spiller DEN NØGNE KONGE udendørs, men hele prøveforløbet varer kun intense ti dage til forskel fra den sædvanlige prøveperiode på ca. otte uger.

Sådan et turboprøveforløb ser instruktør Anders Lundorph som en styrke, der er med til at give en helt særlig energi og stemning til forestillingen: ”Man får noget, når man skal gøre ting hurtigt. En lyst til bare at springe ud i det, og så springer man nogle af de led over, hvor man overtænker ting. Det giver en helt særlig energi, når ting går hurtigt.”

På den måde kan en kort og intens prøveperiode være med til at styrke det, der gør teater unikt: nærvær! Der kommer et særligt nærvær, når noget er live, og alt kan gå galt.

DET PRAKTISKE
Forestillingen spilles udendørs i stemningsfulde omgivelser på pladsen bag teatrets bygning i Jernbanegade. Der er mulighed for at købe forfriskninger på teaterpladsen.

DEN NØGNE KONGE er egnet for børn fra ca. 7 år (i følgeskab med en voksen).

Billetter kan købes nedenfor på denne side eller ved indgangen fra ca. 1 time før forestillingen.

VEJRET
Det danske vejr er omskifteligt, og det har vi desværre ingen indflydelse på. Den ene dag er det solskin, den næste regn og rusk. Det er betingelserne for udendørsteater i Danmark. Det lunefulde vejr taget i betragtning, er det derfor også en god idé at klæde sig på, så man er forberedt på lidt af hvert. Bemærk at paraply ikke er tilladt på tilskuerpladserne.

Læs mere her.

Udendørsscene Bag Teatret
Premiere 19. august 2016 kl. 18:00

Spilleperiode
19. august 2016 - 25. august 2016

Priser
Fra 110 - 220 kr.

Varighed
Ca. 1 time og 25 minutter. Der er ingen pause.

Egnet for børn fra ca. 7 år

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

""Den Nøgne Konge" er en sjov og eventyrlig forestilling, der med hints til bogafbrænding og racehygiejne insisterer på at træde på vores ømme tæer."

Jyllands-Posten

"Vild familiefarce fletter elegant tre H. C. Andersen-eventyr sammen."
"Gode grin for hele familien."

Ungt Teaterblod

"’Den nøgne konge’ er underholdning uden omsvøb."
Læs hele artiklen her.

Af Jevgenij Schwartz

Oversættelse Kjeld Bjørnager

(Assisteret i versene af Bent Maribo)

Bearbejdelse Anders Lundorph og Peter Dupont Weiss

Iscenesættelse Anders Lundorph

Scenografi, kostumer og lysdesign Kisser Rosenquist

Lyddesign Kim Malmose

Kapelmester og komponist Bebe Risenfors

Teaterforlag Nordiska ApS - København

Pressefotos

Se flere

Indslag fra TV2 Fyn

Se indslag fra prøverne på DEN NØGNE KONGE med interviews fra skuespiller Anders Gjellerup Koch, instruktør Anders Lundorph og teaterdirektør Jens August Wille.

Bliv medlem af Klub_U

TILBUD TIL UNGE OG STUDERENDE

Hvis du er 15 - 24 år eller studerende, kan du blive gratis medlem af Klub_U og købe dine teaterbilletter for kun 60 kr. 

Læs mere her

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 70 20 20 96
odenseteater@billetten.dk