Odense Teater
Odense Teater

Menu

DEN POLITISKE KANDESTØBER

Komedie af Ludvig Holberg, bearbejdet af Thor Bjørn Krebs med blandt andre
Henrik Koefoed og Mette Horn.

Den politiske kandestøber er satire til tiden, skrevet i 1722, sat under ny lup i 2017: Holberg spejler den danske folkesjæl i en politisk komedie fuld af gakkede scenarier, bondske konflikter og spraglede karakterer. Hvis Holberg havde levet i dag, havde han ganske givet fundet inspiration i det aktuelle, politiske livs kulør og personsager.

Henrik Koefoed er kandestøberen, der hellere vil være politiker. I stedet for at passe sit arbejde og sin familie, sidder han på kroen med en håndfuld ligesindede, der nok mener at vide, hvad der betyder noget for dansken. Almindelige menneskers almindelige problemer har de jo selv tæt inde på kroppen. Kandestøberen læser også aviser og politiske håndbøger, så han er godt underrettet om indenrigs- og udenrigssager. Han er faktisk langt bedre egnet til at sidde med den politiske magt, end dem, der nu gør det. Hvis han selv skal sige det. Og blandt byens småhandlende vinder han tilslutning til sine holdninger.

Da det kommer den herskende magt for øre, at kandestøberen smeder politiske rænker, føler de sig truet: Den mand skal standses! Han må bringes til indsigt om, at „et er søkort at forstå, et andet skib at føre". Man kan ikke risikere, at kandestøberens luftkasteller får grobund. Så han udnævnes – på skrømt – til borgmester, og overdænges med politiske sager, som han ingen forudsætning har for at håndtere. Han vikles ind i et virvar af forklaringer og bortforklaringer, bilag, afsløringer og lokumsaftaler, der ikke holder vand i byretten. Mens sagerne ruller for kandestøberen, slider hans frue (Mette Horn) med at lære kunsten at omgås byens andre fine fruer, og hun har lige fået smag for at være fornem, da læsset vælter for hendes mand.

Læs mere om forestillingen her.

Store Scene
Premiere 20. marts 2017 kl. 19:30

Spilleperiode
20. marts 2017 - 25. marts 2017

Priser
Fra 87 - 365 kr.

Varighed
Ca. 2 timer og 20 min. inkl. pause

Gæstespil Folketeatret

Tip en ven

Pressen skrev

Jyllands-Posten

"Sprudlende veloplagt nyfortolkning af Holbergs kandestøber"

Medvirkende
Henrik Koefoed, Mette Horn, Christiane Gjellerup Koch, Søren Hauch-Fausbøll, Kristian Holm Joensen, Jesper Riefensthal, Stine Schrøder Jensen

Af
Ludvig Holberg bearbejdet af Thor Bjørn Krebs

Instruktør
Søren Iversen

Scenograf
Stine Martinsen

Pressefoto DEN POLITISKE KANDESTØBER

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge. Billedet må ikke videreformidles mod betaling.

Henvendelser fra pressen kan ske til:
Presse- og kommunikationschef Morten Kjærgaard
presse@odenseteater.dk / Tlf.: 63 13 92 52

Trailer DEN POLISTISKE KANDESTØBER

Komedie af Ludvig Holberg, bearbejdet af Thor Bjørn Krebs med blandt andre
Henrik Koefoed og Mette Horn.

Undervisningsmateriale

Du kan hente inspiration til undervisning i vores undervisningsmateriale til forestillingen DEN POLITISKE KANDESTØBER.

Klik her og download undervisningsmaterialet.

Kongens Have

Café og restaurant KONGENS HAVE er åbnet i den gamle teaterbygning på Jernbanegade.

Caféen har indgang fra gadeplan i Jernbanegade, hvor billetkontoret tidligere lå, og herfra kan man også besøge restauranten på 1. sal. KONGENS HAVE åbner teatret op ud mod Kongens Have - og når vejret tillader det, så vil der være udendørsservering og fortovscafé.

KONGENS HAVE - CAFÉ OG RESTAURANT
Info@kgshave.dk | Tlf. 53 68 18 00

Læs mere på: www.kgshave.dk, eller følg dem på Facebook.

Billetkontor
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 66 12 00 52
otb@odenseteater.dk