Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Hændelsen

(The Events )

Vores verdenssyn udfordres, når vi møder terrorister eller massemordere. Skal vi forstå eller fordømme? Hvordan skal vi forsvare os uden at forråde os selv?

En ung mand kommer ind i kirken på den ugentlige kordag. Præsten og korlederen Claire breder armene ud og byder ham velkommen; her er plads til alle. Kort efter har den unge mand mejet hele koret ned med et maskingevær. Claire overlever, men det var som om hendes sjæl forsvandt den dag.

Desperat forsøger Claire at holde styr på sit indre kaos. Hun prøver både at forstå gerningsmanden og hans handling, samtidig med at hun er optændt af had og en trang til hævn. Hvorfor gjorde han det? Var han sindssyg? Hvad var han vred over eller bange for? Hun møder både en højreekstremist, en psykiater og den unge mands eneste ven. Claire trækker store veksler på sig selv og sit parforhold, og hun er ved at drive sig selv og sine omgivelser ud over kanten.

THE EVENTS er skrevet af den skotske teatermand David Greig med inspiration fra Breiviks massakre i Norge i 2011. Han formår at give stemme til de spørgsmål, den forvirring og ikke mindst den tvivl, som blandt andet massedrabet på Utøya har sået i den vestlige verden. På fineste vis balancerer han historien og forfalder ikke til lette svar.

Værkstedet
Premiere 26. april 2018 kl. 19:30

Spilleperiode
26. april 2018 - 12. maj 2018

Priser
Fra 95 - 190 kr.

Forpremierer
24. april 2018 kl. 19:30
25. april 2018 kl. 19:30

Ny dramatik

Tip en ven

Iscenesættelse Ramin Gray

Musik John Browne

Pressefoto Hændelsen

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge. Billedet må ikke videreformidles mod betaling.

Henvendelser fra pressen kan ske til Morten Kjærgaard:
presse@odenseteater.dk / Tlf.: 63 13 92 52

HÆNDELSEN - Stjernearrangement

VÆRKSTEDET
Onsdag 3. maj kl. 17.30 - 18.15

Når vi rammes af massemord eller terrorisme udfordres vores verdenssyn. Skal vi forstå eller fordømme? Hvordan skal vi forsvare os uden at forråde os selv? Mød instruktør og medvirkende til en snak om arbejdet med forestillingen. Arrangementet foregår på engelsk. 

>> Tilmeld dig her
(Stjernearrangementerne er forbeholdt Odense Teaters Stjernekunder og sponsorer)

Café og restaurant

KONGENS HAVE - Et nyt spændende spisested på Odense Teater

I café og restaurant KONGENS HAVE kan du nyde mad og drikke før og efter forestillingen. I caféen tilbydes der små caféanretninger, panini, kage og meget mere samt et stort udvalg af kolde og varme drikke. I restauranten tilbydes der forskellige teatermenuer samt større kongemiddage.

KONGENS HAVE - CAFÉ OG RESTAURANT
Info@kgshave.dk | Tlf. 53 68 18 00

Læs mere på: www.kgshave.dk, eller følg dem på Facebook.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 70 20 20 96
odenseteater@billetten.dk