Odense Teater
Odense Teater

Menu

HER OG NU

Af den tyske dramatiker-komet Roland Schimmelpfennig

Præsentationsforestilling

En smuk sommeraften sidder et bryllupsselskab ved et langt og fint dækket bord under åben himmel. Gæsterne spiser og drikker, de holder taler, leger, fortæller historier og snakker med hinanden.


Bruden Katja og gommen Georg har begge gæster med til festen. Tilo er forlover og Georgs bedste ven, og har længe været hemmeligt forelsket i Katja. Tilos bror Peter er toastmaster. Han har taget kæresten Ilse med, men han er måske ikke helt ovre sin eks Ingrid, som er med som brudens veninde. Katja har også sin søster Caro med, og hun har en barnevogn. Men der er også en fremmed gæst, Martin...

Tiden er gået i opløsning i Roland Schimmelpfennigs kærligt ironiske og surrealistiske teaterleg. Midt i brylluppet kommer efteråret med regn og vind. Snart daler sneen fra himlen. Månen hæver sig, natten falder på og fortællingernes kolde alvor bider sig fast.

Kærlighedsforhold tager deres begyndelse, gennemgår kriser og bringes til ophør for øjnene af os. Fortid, nutid og fremtid blandes sammen i en drømmeagtig prisme.

Vi følger en eksistentiel historie om kampen for at fastholde kærlighedens lykkeglimt, øjeblikket. Her og nu.

Men i vores moderne verden er alting foranderligt. Alle muligheder er åbne og vores livshistorier afhænger af andre mennesker samt mere eller mindre tilfældige omstændigheder. Og man må tage det hele med. Eller hvad?

Vi præsenterer de otte flyvefærdige studerende fra Skuespiluddannelsen i Odense. Sammen med instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen er de klar til at prøve kræfter med denne perle af et moderne, poetisk og absurd drama om kærlighed, skønhed, skuffelse og bedrag. Om forhåbninger, fortvivlelse og fordærv. Om det forgængelige liv og hvordan vi er mennesker i det, så længe vi er her. 

Forestillingen kan også opleves på Folketeatret fra 14. til 17. december. Læs mere her.

Værkstedet
Premiere 12. november 2016 kl. 16:00

Spilleperiode
12. november 2016 - 1. december 2016

Priser
Fra 95 - 190 kr.

Varighed
Ca. 1 time og 30 minutter. Der er ikke pause.

Forpremierer
10. november 2016 kl. 19:30
11. november 2016 kl. 19:30

Bemærk: Ny indgang til Værkstedet via caféen

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

"... instruktøren Maria Kjærgaard-Sunesen og de stærkt sammenspillede afgangselever har godt greb om budskabet og Schimmelpfennings voldpoetiske sprog."

Gregers Dirckinck-Holmfeld

"’Her og nu’ på Odense Teater handler om en fest i uberegnelig slingrekurs. En struttende mundfuld for afgangsholdet på Teaterskolen i Odense."
Læs hele anmeldelsen her.

Kjerteminde Avis

"Afgangsholdet på skuespiluddannelsen i Odense brillerer i Roland Schimmelpfennigs rigt facetterede og hæsblæsende depri-komedie ’Her og Nu’"

Iscenesættelse og bearbejdelse Maria Kjærgaard-Sunesen

Scenografi Scenografduoen Sir Grand Lear v/ Lea Burrows og Ingvild R. Grande

Lysdesign Mikkel Givskov

Lyddesign Ida Jacobsen

Pressefotos

Se flere

Undervisningsmateriale

Du kan hente inspiration til undervisning i vores undervisningsmateriale til forestillingen HER OG NU.

Klik her og download undervisningsmaterialet.

Bliv medlem af Klub_U

TILBUD TIL UNGE OG STUDERENDE

Hvis du er 15 - 24 år eller studerende, kan du blive gratis medlem af Klub_U og købe dine teaterbilletter for kun 60 kr. 

Læs mere her

Kongens Have

Café og restaurant KONGENS HAVE er åbnet i den gamle teaterbygning på Jernbanegade.

Caféen har indgang fra gadeplan i Jernbanegade, hvor billetkontoret tidligere lå, og herfra kan man også besøge restauranten på 1. sal. KONGENS HAVE åbner teatret op ud mod Kongens Have - og når vejret tillader det, så vil der være udendørsservering og fortovscafé.

KONGENS HAVE - CAFÉ OG RESTAURANT
Info@kgshave.dk | Tlf. 53 68 18 00

Læs mere på: www.kgshave.dk, eller følg dem på Facebook.

Billetkontor
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 66 12 00 52
otb@odenseteater.dk