Tribunehelte
En musikalsk hyldest til kvinden
Søndag efter søndag står de der, de store flokke af mænd på stadion. I ét stort fællesskab synger de slagsange, opstemte og vittige, mens de råber og skriger. Når kampen er slut, forlader de stadion hver for sig og vender tilbage til hverdagen; til deres koner, kærester, mødre - eller ingenting
Otte meget forskellige mænd bliver siddende tilbage på tilskuerrækkerne efter at kampen er slut. En smuk kvinde sætter sig ved klaveret og lokker mændene med sin musik. Gennem pop- og rocknumre og evergreens, gamle viser afslører mændene deres længsler for os med hver deres stemme - følsom, poetisk, morsom og rørende. Det handler om kærlighed - eller manglen på samme. Det handler om håb, drømme og skuffelser.
TRIBUNEHELTE er en gennemmusikalsk teaterkoncert - en hyldest til kvinden i enhver mands liv. For bag hver (tribune)helt står en heltinde. En mor. En kæreste. En kone. Eller den kvinde, han aldrig fik.
Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00
Pressen skrev
Jyllands-Posten
"Stærk og medrivende teaterkoncert om otte fodboldtilskueres længsel efter nærhed og parforhold (...) den spænder fra grinet til gråden, fordi den har noget, den gerne vil fortælle om menneskelige relationer og manglen på samme, og fordi den er så eminent besat i Odense. Alene åbningssangen - dansktophittet "Rør ved mig" - sunget tyst og følsomt af hele holdet"
Fyens Stiftstidende
"Otte velsyngende herrer og ditto dame giver teaterkoncerten "Tribunehelte" musikalsk, underholdende og for fuld komisk udblæsning"