Inspiration til forberedelse
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Inspiration til forberedelse

Undervisningsmaterialer
Til udvalgte forestillinger producerer vi undervisningsmateriale. Materialerne giver ideer til, hvordan I kan arbejde med forestillingen både før og efter, I ser den. Læs mere her.

Mød en skuespiller inden eller efter forestillingen
I forbindelse med Odense Teaters forestillinger kan du og dine elever møde en skuespiller inden forestillingen og få en introduktion til det stykke, I skal se. Læs mere længere nede på siden.

Rundvisning
På en rundvisning kommer I bag scenen på Odense Teater i Jernbanegade. Rundvisningen er gratis, hvis den sker i forbindelse med en forestilling.

Hvis I ønsker en rundvisning selvom I ikke skal i teatret, kan det også sagtens lade sig gøre. Så koster den 300 kroner. Læs mere længere ned på siden.



Mød en skuespiller

Når du skal i teatret med dine elever har du mulighed for at mødes med en skuespiller inden forestillingen. Skuespilleren vil fortælle om forestillingen og arbejdet med den.

Mødet er tænkt som en dialog og ikke et færdigt foredrag, så det er vigtigt, at du og dine elever har forberedt nogle spørgsmål.

Til visse forestillinger kan der være mulighed for at mødes med en skuespiller efter forestillingen.

For information og tilmelding, kontakt kommunikationsmedarbejder
Line Hede Simonsen, presse3@odenseteater.dk / 63 13 92 53.

Rundvisning for skoler

På en rundvisning kommer I bag scenen på Odense Teater i Jernbanegade. Rundvisningen er gratis, hvis den sker i forbindelse med en forestilling (min. 10 personer).

Vidste du?
At lysekronen, der hænger i vores foyer, er fra 1835 og oprindeligt hang på det gamle teater på Sortebrødre Torv? Eller at Odense Teater har et spøgelse?

Alt det og meget mere kan I høre om på en rundvisning. I får mulighed for at opleve scenen og teknikken fra skuespillernes vinkel. I kommer på besøg på teatrets værksteder, hvor dekorationerne bliver bygget, ligesom vi besøger skræddersalen, hvor de nye kostumer hænger. Vi kommer også igennem det fantastiske kostumeloft, hvor ca. 15.000 kostumer opbevares. På vores tur gennem huset møder vi også teknikere og skuespillere og meget mere.

For bestilling, kontakt Odense Teaters Billetkontor
otb@odenseteater.dk / tlf. 66 12 00 52 /

Øvrige rundvisninger
Selvom I ikke skal i teatret, kan I altid bestille en rundvisning. Så koster den 300 kroner. Der er desuden mulighed for, at rundvisningen kan foregå på engelsk - en alternativ engelsktime måske?

Kontakt Peter Whitmarsh
Tlf. 22 20 16 56

Vis mere

Stjernearrangementer for skoler

Som udddannelsesinstitution kan I til udvalgte forestillinger møde nogle af de medvirkende og høre dem fortælle om deres arbejde med forestillingen. Det kan være skuespillerne, instruktøren, scenografen eller måske dramatikeren. Vi kalder det et Stjernearrangement.

Tilmelding er nødvendig. Arrangementerne er gratis.

Ret til ændringer forbeholdes.

Hvis I er en stor skolegruppe og gerne vil have et arrangement på en anden dag, så kontakt os gerne. Skriv til Line Hede Simonsen på presse3@odenseteater.dk eller ring på 63139253.

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 70 20 20 96
odenseteater@billetten.dk