Odense Teater
Odense Teater

Menu

Praktisk guide for skoler

Herunder finder I praktisk information om, hvordan I kan forberede jer på et besøg på Odense Teater. Jo bedre eleverne er forberedt til teaterforestillingen, desto bedre bliver oplevelsen.

Hvornår skal vi komme?
Sørg for at komme i god tid. Når klokken ringer, bedes du finde din plads. Forestillingen begynder præcist og dørene bliver lukket, når forestillingen går i gang, for ikke at forstyrre publikum og skuespillere. Hvis du kommer for sent, kan du ikke regne med at komme ind.

Hvor skal jeg hænge mit overtøj?
Tasker og overtøj skal hænges i garderoben. Garderoben er på eget ansvar. Garderoben på Sukkerkogeriet er aflåst under forestillingen. Vi anbefaler at du  ikke medbringer mere bagage end højst nødvendigt i teatret.

Skal man opføre sig på en bestemt måde i teatret?
Teater er en oplevelse, som du har sammen med mange andre mennesker. Undgå højlydt samtale og sluk for din mobil. Mobilen skal slukkes helt, da en tændt mobil både kan forstyrre teknikken på scenen, de andre tilskuere samt skuespillerne.

Teater er et samspil mellem scene og publikum, som foregår live lige foran jeres øjne. Det er levende mennesker, der spiller for levende mennesker. Publikum er med til at skabe den rette stemning i rummet, så I må gerne klappe, grine eller græde, det bliver forestillingen kun bedre af.

Må jeg spise og drikke i teatret?
Madpakker kan spises i Sukkerkogeriets forhal eller i Billetkontorets foyer. Fjern selv affald.

Madpakker, chipsposer og medbragte drikkevarer må ikke nydes i salen eller i teatrets barområde.

Slik må gerne medbringes (brug knitrefri poser).

Når du forlader din plads, skal du fjerne eventuelt affald og slå sædet op, så alle kan komme ud.

Fotografering er ikke tilladt i salen.



Billetkontor
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billettelefon 66 12 00 52
otb@odenseteater.dk