Marketingkonsulent til Odense Teater

Vil du opleve teatermiljøet indefra? Vil du være med til at få endnu flere gæster til opleve et af landets største og mest ambitiøse teatre? Kan du skaffe de gode priser og rigtige placeringer til vores annoncer? Kan du finde rundt i en hjemmesides back end? Er du skarp til at kommunikere, annoncere og sælge på de sociale platforme?

 

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så håber vi at høre fra dig.

 

Odense Teater søger en ny marketingskonsulent til Kommunikation & Marketing med tiltrædelse 1. januar 2022.

 

OM STILLINGEN

Vi søger en ny kollega til en stilling på 30 timer om ugen. Du skal hjælpe os med at få skabt opmærksomhed om Odense Teaters mange forestillinger og aktiviteter, så vi får fyldt vores sale med forventningsfulde gæster.

 

Teatret gør os klogere på os selv og hinanden, og vi ønsker, at endnu flere får store teateroplevelser i de kommende år. Det er hovedopgaven for Kommunikation & Marketing, at vi får fortalt de rigtige historier - til de rigtige personer - på de rigtige platforme.

Det skal du være en del af.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forventer, at du kommer med erfaring fra en lignende stilling.

 

ARBEJDSOPGAVER

  • Webopdatering og udvikling med fokus på den digitale kunderejse (i samarbejde med ekstern billetudbyder og en ekstern udvikler)
  • Databehandling (Google analytics, mail-kampagner, Business manager)
  • Marketingplanlægning (booking af print-kampagner, budgetstyring)

 

Vi forventer, at du har erfaring med ovenstående punkter. Derudover vil det være en fordel, hvis du har kompetencer indenfor:

  • Udvikling af websites evt. webshop
  • SoMe-annoncering – særligt Facebook og Instagram
  • Mailchimp og Umbraco
  • Korrekturlæsning
  • Google Ads

 

HVEM ER DU?

Som person er du udadvendt og trives i en varieret hverdag. Du får seks gode og nære kolleger og et helt hus at arbejde sammen med. Her er højt til loftet – bogstavelig talt – og du møder mange forskellige medarbejdergrupper fra administration over produktionen til skuespillere og instruktører i din hverdag.

 

Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt og ansvarligt med dine opgaver, men hjælp og sparring er aldrig langt væk. Du skal være forberedt på perioder med travlhed samt enkelte dage med aften- og weekendarbejde, når det er påkrævet i forbindelse med vores premierer. Til gengæld får du en fleksibel, sjov og spændende hverdag på en helt unik arbejdsplads.

 

Lønnen forhandles individuelt.

 

Du sender din skriftlige ansøgning og CV til job@odenseteater.dk inden den 5. november kl. 10. Vi forventer at afholde samtaler i uge 46. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingschef Morten Skov på msk@odenseteater.dk.

 

Odense Teater er en af Danmarks tre landsdelsscener, og en regional kulturinstitution med national betydning. Odense Teater er en selvejende institution med et budget pa over 70 mio. kr. og Kulturministeriet som hovedtilskudsyder. Teatret har ca. 80 fastansatte, et stort antal periodisk ansatte og et publikumstal pa 90.000 tilskuere årligt. Pa Odense Teater kan man i en typisk sæson opleve flere end 25 forestillinger, hvoraf cirka halvdelen er produceret i eget hus.