FORBEREDELSE

Det er helt op til jer, hvor meget I ønsker at forberede jer, inden I skal i teatret. Det er dog altid en god idé som minimum at undersøge, om forestillingen spiller på teatret i Jernbanegade eller i Kulturhuset i Odeon, hvor lang forestillingen er, og om der er pause. I kan altid se forestillingens varighed efter den har haft premiere på hjemmesiden. Ellers kan I også altid spørge vores forhuspersonale. 

 

Der er masser af fagligt indhold og inspiration at hente på teatret. Vi udarbejder løbende undervisningsmaterialer til 3-4 forestillinger i hver sæson, som du kan bruge, hvis du ønsker at finde inspiration til at arbejde mere med forestillingen i undervisningen. Find undervisningsmaterialerne her. Forberedelse af eleverne kan være med til at give en endnu bedre oplevelse.

 

Det er som regel også muligt at få en gratis introduktion til teatret eller forestillingen, I skal se om aftenen. Kontakt skolekoordinator Michael Juul Hagerup på mjh@odenseteater.dk for at lave en aftale. 

 

Herunder kan du finde praktisk info og læse mere om hvordan du kan forberede dig og dine elever på besøget i teatret. 

Praktiske informationer

Måske er det første gang dine elever er i teatret. Giv dem et god start, ved at forberede dem på, hvad der skal ske i teatret. Hvad er det for et sted? Hvad er teater? Hvilke forventninger har de selv til besøget? 

Det kan også være en god idé at tale om historien og forestillingen, inden I tager af sted. Find tekst og billeder til hver enkelt forestilling på hjemmesiden og brug det til at åbne en samtale med eleverne. 

Find inspiration til, hvordan du kan bruge forestillingen i undervisningen, ved at hente gratis undervisningsmateriale.

Vi anbefaler, at I kommer 20-30 minutter før forestillingen starter. Det kan tage tid at orientere sig, uddele billetter, finde på plads i salen og tisse af. 

 

Forestillingen begynder præcist, dørene bliver lukket, når forestillingen går i gang, for ikke at forstyrre publikum og skuespillere. Hvis du kommer for sent, kan du ikke regne med at komme ind.

Madpakker og medbragte drikkevarer kan på teatret i Jernbanegade nydes i foyeren eller i garderoben enten før forestillingen starter eller i pausen. Vi åbner dørene en time før forestillingen begynder. Når forestillingen er slut bedes i forlade teatret og spise madpakken andetsteds. 

Til skoleforestillinger på Odeon er det kun tilladt at indtage sin medbragte mad og drikke i garderobeområdet i kælderen. 

Mobiltelefoner skal være helt slukkede i salen - det er ikke nok at sætte telefonen på lydløs.
Det er ikke tilladt at fotografere i salen.

Teater foregår live, lige foran jeres øjne. Det er levende mennesker, der spiller for levende mennesker. Som publikum er I med til at skabe den rette stemning i rummet, så I må gerne klappe, grine eller græde, det bliver forestillingen kun bedre af!

Du modtager en servicemail med nærmere information fra teatret kort tid inden forestillingen.
Den bliver sendt til den samme mail, som du har oplyst, da du bestilte din billet.

Har I spørgsmål, så er I altid velkomne til at kontakte kommunikationsmedarbejder Michael Juul Hagerup på mjh@odenseteater.dk 

COVID-19

Det skal være trygt at gå i Odense Teater

Odense Teater følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19, og vi træffer alle nødvendige forholdsregler om god hygiejne og sikkerhed. Teatret bliver løbende rengjort mellem forestillingerne. Der er adgang til håndsprit alle relevante steder – også ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav opfyldes både i og udenfor salene. 


Vi sender mere information om de praktiske forhold til alle med billetter inden, I skal se forestillingen.


Aflysning

Er klassen ramt af Covid-19 må I ikke møde op i Odense Teater. Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestillingen inden kl. 16 på tlf. 66 12 00 52. I får jeres billetter flyttet til en anden dag eller refunderet.


Ved aflysning af en forestilling bliver I kontaktet direkte af Odense Teater med nærmere information. Om muligt byttes billetterne til en anden forestilling. Ellers refunderes billettens pris.