Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

A space in the dark

Danseforestilling med musik af David Bowie

“Devil I don’t care. For in the front of that door, there is you…” (David Bowie, My Death)

En forestilling inspireret af musik, tekst og sang af den legendariske David Bowie og skabt af den internationalt anerkendte koreograf Ben Wright.

En hyldest til livet men også en danseforestilling om at gå livets ultimative realitet i møde - (u)-dødeligheden. For hvad gør man konfronteret med døden - lever man? Og hvad gør vi, mens vi lever - gør vi det fuldt ud?

Et vedkommende værk om den evige fornægtelse af vores egen dødelighed, men nyskabende, gribende og spontant i sin appel. En hyldest til det at være menneske, til det uperfekte, det utilstrækkelige og det fantastiske tilsat et ekstraordinært lydunivers af både velkendte og mindre kendte sange af David Bowie, samt musik af Henrik Munch, kendt fra det danske band Sorten Muld.

Seks individer mødes i et mørkt og næsten glasagtigt rum til en fest, der hurtig forvandles til noget andet. Her vil de tage publikum med på en poetisk rejse, fra fuldkommenhed til muld. I symbiosen af musik og dans vil skønhed, absurditet og vederstyggelighed opstå ud af velkendte følelser af melankoli, sorg, glæde og humor.

Black Box Dance Company og David Bowie
David Bowie efterlod en legendarisk rigdom af musik, der favner både menneskets og livets mange facetter og har den helt særlig evne at ramme et publikum på tværs af generationer uden social kontekst. Black Box Dance Company Holstebro har opnået en enestående mulighed for at arbejde med 6 udvalgte sange fra hans store musikskat.

De 6 numre repræsenterer både ældre og nye værker såvel som ukendte numre. Numrene har Black Box Dance Company ønsket, idet de alle dækker over et fælles tema om menneskets skrøbelighed, magt og afmagt og livets øjeblikkelighed. Et tema der fortsat vil være relevant for alle.

Med dette som udgangspunkt skaber Black Box Dance Company en helt særlig musikdramatisk danseforestilling – `A space in the dark´.

I forestillingen vil man bl.a. kunne opleve kendte sange såsom Lets Dance, Lazarus og Bring Me The Disco King.
 

A space in the dark er produceret af Black Box Dance Company, Holstebro.

Store Scene

Spilleperiode
10. - 11. oktober 2019

Varighed
Ca. 1 time og 10 minutter

Gæstespil Musikteatret/ Black Box Dance Company

Tip en ven

Pressen skrev

Weekendavisen

Det er noget af et scoop, at Marie Brolin-Tanis ungdomskompagni, Black Box Dance Company i Holstebro, har fået lov til at skabe en danseforestilling, A Space In The Dark, til seks sange af David Bowie (...)

Koreografien er skabt af britiske Ben Wright, som har udfordret kompagniets seks dygtige, unge dansere i et organisk flow af soloer, duetter og diskodanse, der i nedslag strejfer følelsen af isolation og selvdestruktiv dødslængsel, men overgiver sig til livsvilje og glæden ved de små ting. Tonalt anslået af Henrik Munch fra Sorten Muld, der har sammenkædet Bowies sange med sfæriske elektroklange og jordiske solsortefløjt.

Musik og sang David Bowie & Henrik Munch

Koreografi Ben Wright | Dans Black Box Dance Company | Scenografi Will Holt
Kostume Åsa Gjerstad | Lysdesign Lucy Hansom | Lysdesign assistent Sherry Coenen

Pressefotos

Se flere

Trailer

A SPACE IN THE DARK

Musik & sang: David Bowie.
Koreografi: Ben Wright
Dans: Black Box Dance Company

Café og restaurant

KONGENS HAVE

Café og restaurant Kongens Have er et eventyrligt sted, placeret i hjertet af Odense, nemlig på Odense Teater og med udsigt til Kongens Have. Mere centralt bliver det ikke.

Læs mere om café og restaurant Kongens Have her

 

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen