Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Anslag mod hendes liv

Rammende karikatur på den moderne verden af Martin Crimp

Afgangsforestilling med 3. årgang på Den Danske Scenekunstskole – Skuespiluddannelsen i Odense

Anne er den unge idealist, der forelsker sig i en mand fra den yderste højrefløj. Anne er kunstneren, der udstiller sine egne selvmordsforsøg. Anne er flygtningen, der prøver at komme væk fra en brændende by. Anne er naboens datter. Anne er terrorist. Anne er bilen, der kan alt.

ANSLAG MOD HENDES LIV handler om en kvinde, som ingen ved hvem er, men som alle kæmper for at fortælle historien om. I en række scener males vidt forskellige versioner af den mystiske Anne frem. Virkeligheder konstrueres og dekonstrueres. Sandheder bygges op og rives ned. De navnløse fortællere forsøger at tage magten over Annes historie – men kommer de egentligt nærmere sandheden? Og hvornår er det historien, der tager magten over dem?

Martin Crimps moderne klassiker fortæller om et samfund, hvor alle faste sandheder er i opløsning, og hvor enhver kan stykke sin egen virkelighed sammen. Med vild sproglig energi og grotesk humor skildrer han jagten på mening og sammenhæng i en fragmenteret og uoverskuelig verden. 

 

Værkstedet
Premiere 29. maj 2019 kl. 19:30

Spilleperiode
29. maj - 8. juni 2019

Varighed
Forventet spilletid ca. 1 timer og 40 min. (der er ingen pause)

Forpremierer
27. maj 2019 kl. 19:30
28. maj 2019 kl. 19:30

Tip en ven

Pressen skrev

XQ28

"Det er skønt at opeve et skuespillerhold så homogent i energi og intensitet. Det er en frodig og voldsom
tekst vi skal igennem, men underholdene, tankevækkende og fascinerende er det i Rune David Grues
iscenesættelse – og med nogle herlige musikalske indslag."

Jyllands-Posten

"Iscenesættelsen af Rune David Grue tager først og fremmest tekstarbejdet alvorligt, hvilket klæder forestillingen. Og de medvirkende evner at gøre replikkerne levende, sjove og spændstige."

Ungt Teaterblod

"De leverer hver især deres replikker med så meget passion, at jeg nogle gange blev helt skræmt. Jeg glæder mig meget til at opleve alle otte på scenen i fremtiden, for jeg er helt sikker på, at de har endnu mere at byde på."

KØBENHAVN: Forestillingen spiller også 12. - 14. juni 2019 på Skuespilhuset, Lille Scene. Læs mere her

Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign Rune David Grue
Kostumekonsulent Karin Gille | Lysdesign Frederik Hougs | Lyddesign Louise Roed
Oversættelse Emmet Feigenberg | Forlag Nordiska ApS, København

Medvirkende

Ellaha Lack, Haesam Jakir, Anton Sager, Line Vejgaard Kjær, Siff Vintersol, Magnus Andersen Hald, Freja Klint Sandberg og Simon Kongsted.

MUSIK
“The Camera Loves You” Komponist Magnus Andersen Hald Konsulent Rune David Grue
“Girl Next Door” Komponister Freja Klint Sandberg og Anton Sager Konsulent Mathias Bøttern

Pressefotos

Se flere

Café og restaurant

KONGENS HAVE

Café og restaurant Kongens Have er et eventyrligt sted, placeret i hjertet af Odense, nemlig på Odense Teater og med udsigt til Kongens Have. Mere centralt bliver det ikke.

Læs mere om café og restaurant Kongens Have her

 

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK