Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Den store Gatsby

Af Francis Scott Fitzgerald

Et kærlighedsdrama om begær, bedrag, magt og moral

Velkommen til de brølende 1920’ere. New York boomer af dollars, dekadence og store drømme.
Den forsigtige Nick flytter fra Midtvesten til Østkysten for at blive børsmægler og få en bid af New Yorks opsving. Her møder han den gådefulde gentleman, Jay Gatsby, der inviterer ham til glamourøse fester i sit pompøse palæ. Gatsbys eneste mål er at blive rig, så han kan genvinde sin tabte kærlighed, sydstatsskønheden Daisy, der er gift med den brutale skørtejæger Tom Buchanan. Med Nicks hjælp genopstår romancen mellem Daisy og Gatsby, men bedst som kærligheden synes at overvinde alt, bliver de ramt af en skæbnesvanger tragedie.

Med Danmarkspremieren på teaterforestillingen Den store Gatsby bringer Odense Teater et af litteraturens største kærlighedsdramaer ind i et nyt århundrede og præsenterer en fængslende og ildevarslende mareridtsfortælling om bagsiden af den amerikanske drøm.

Store Scene
Premiere 11. september 2019 kl. 19:30

Spilleperiode
11. september - 4. oktober 2019

Varighed
Ca. 2 timer og 20 min. (inkl. pause)

Forpremierer
9. september 2019 kl. 19:30
10. september 2019 kl. 19:30

Tip en ven

Pressen skrev

CPH Culture

 DEN STORE GATSBY bliver på Odense Teater en hyldest til Francis Scott Fitzgeralds forfatterskab (..) 

Læs hele anmeldelsen her.

Børsen

Dekadence og moral går hånd i hånd med gode skuespillere i Odense Teaters flotte udgave af "Den store Gatsby". 

Kristeligt Dagblad

”Den store Gatsby” er stadig den bedste roman om den amerikanske drøm, og Odense Teater kommer med denne ærlige opsætning et langt stykke med at realisere romanens fortællestil og bærende indsigter.

Dramatisering og iscenesættelse Nicolei Faber
Scenografi og kostumer Mie Riis | Koreografi Peter Friis og Louise Davidsen
Oversættelse Jørgen Nielsen | Komponister Marie Højlund, Anders Boll og Jakob Schweppenhäuser  | Lyddesign Jonas Jørgensen | Lysdesign Simon Holmgren

Forlag: Gyldendal

Pressefotos

Se flere

Den store Gatsby

Trailer

Publikums reaktioner

Jon Lange

Spiller rollen som Jay Gatsby

Lea Baastrup Rønne

Spiller rollen som Daisy Buchanan

Undervisningsmateriale

Du kan hente inspiration til undervisning i vores undervisningsmateriale til forestillingen Den store Gatsby.

Klik her og download undervisningsmaterialet.

Stjernearrangement - Den store Gatsby

Store Scene, Odense Teater 

Torsdag 19. september kl. 17.30 - 18.15

Hvad kan en stor kærlighedshistorie fra 1920'ernes USA fortælle os i dag? Hvad har været det mest spændende ved at dykke ned i historien og tranformere Francis Scott Fitzgeralds berømte roman til teater? Mød instruktør og dramatiker, Nicolei Faber og to af de medvirkende skuespillere Jon Lange og Anna Bruus Christensen.

Billetpris 40 kr. (for Stjernekunder og Klub_U) for alle andre 75 kr. 

Prisen inkluderer en kop kaffe eller te.

> Køb billetter her

Café og restaurant

KONGENS HAVE

Café og restaurant Kongens Have er et eventyrligt sted, placeret i hjertet af Odense, nemlig på Odense Teater og med udsigt til Kongens Have. Mere centralt bliver det ikke.

Læs mere om café og restaurant Kongens Have her

 

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen