Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

DOGVILLE

Lars von Triers moderne lignelse om medmenneskelighed og mangel på samme fik en Bodil for bedste danske film, og blev nomineret til guldpalmerne i Cannes. Nu bliver den berømte film til teater.

En mørk og kold aften søger den smukke Grace Mulligan ly i den gamle mineby Dogville. Hun er på flugt fra gangstere. Byens selvudnævnte moralske talsmand, Tom Edison, tager af sit gode hjerte imod hende, og får Dogvilles skeptiske beboere med på at skjule Grace, mod at hun hjælper de lokale i deres arbejde.

Efterhånden som prisen for byens beskyttelse bliver stadig højere, lærer hun, at barmhjertighed koster. Men Grace gemmer på en farlig hemmelighed, og hendes besøg kommer til at ændre Dogville for altid.

DOGVILLE er bearbejdet for Odense Teater af den dristige instruktør Tue Biering, som også iscenesætter forestillingen.

”Skal ethvert menneske ikke stå til
ansvar for sine egne handlinger?”

 

Anbefales fra 15 år.

 

>> LÆS ARTIKEL OM DOGVILLE FRA MAGASINET SCENE JANUAR 2016


 

Store Scene
Premiere 4. maj 2016 kl. 19:30

Spilleperiode
4. - 25. maj 2016

Priser
Fra 50 - 290 kr.

Varighed
Ca. 1 time og 45 min. Der er ingen pause.

Forpremierer
2. maj 2016 kl. 19:30
3. maj 2016 kl. 19:30

Danmarkspremiere 4. maj 2016

Tip en ven

Pressen skrev

Berlingske

Odense Teaters version af Lars von Trier-filmen »Dogville« er fremragende teater.
(...) forløses maksimalt i Tue Bierings fremragende iscenesættelse af historien på Odense Teater, sat i en rodebutik med sofaer, lænestole og standerlamper og befolket af hele 17 gode skuespillere, der befinder sig på scenen fra start til slut.

Børsen

Der er ikke så meget at betænke sig på, også selvom man har set filmudgaven. Dette er kort og godt teater, når det er bedst.

Fyens Stiftstidende

Odense Teaters livtag med Lars von Triers ”Dogville” er en vellykket leg med uventede og effektfulde teatertekniske virkemidler.

Gregers Dirckinck-Holmfeld

Triers ’Dogville’ er iscenesat på Odense Teater som et uhyggeligt teater-symfonisk mesterværk. Fremragende og vedkommende.
Læs hele anmeldelsen her.

Jyllands-Posten

"Dogville" på Odense Teater er blevet den totale teatertriumf.

Den bevidst henkastede og nøgne måde at fortælle på suger os ind i dramaet, så vi forlader teatret, fortryllede, mætte på oplevelse og med følelsen af, at det jo lige præcis er det her, godt teater kan: Formidle en stærk historie med vores egen fantasi som aktiv medspiller. (...)
Det er seværdigt teatertrylleri og fremragende håndværk i et.

Kjerteminde Avis

Lars von Triers myte om menneskers svaghed og ondskab fortælles intenst og i en smuk bearbejdelse med en lysende Rikke Lylloff i hovedrollen.

Kristeligt Dagblad

Odense Teaters "Dogville" udforsker menneskets natur i yderste, og den gør det skræmmende godt.

Politiken

Instruktør Tue Biering og Odense Teater får von Triers ’Dogville’ til at leve, så ubehaget breder sig.

Teatergængeren

"Dogville" er en rigtig, rigtig god forestilling med en intelligent og humoristisk brug af meta-laget, og budskabet står i bogstaveligste forstand og blinker i neon. Det er en forestilling velegnet for alle med mange lag i, og som ikke lægger fingre imellem.
Læs hele anmeldelsen her.

Ungt Teaterblod

Giv jer selv den fornøjelse at overvære den magi, der sker på Odense Teater i maj. ’Dogville’ er et frisk pust og et bevis på, at film ikke behøver at være bedre end teater.
Læs hele anmeldelsen her.

XQ28.dk

Nogle aftener er næsten magiske i teatret - der hvor man får den boblende følelse i kroppen af at være teater-høj. En af de aftener leverede Odense Teater med sin udgave af Lars Von Triers dystre historie om den lille, amerikanske by Dogville.
Læs hele anmeldelsen her.

Af Lars von Trier

Bearbejdelse Tue Biering, Mathias Rosenkrands Bech og holdet

Iscenesættelse Tue Biering

Scenografi og kostumer Nicolaj Spangaa

Lysdesign Jens Klastrup

Lyddesign Ida Jacobsen

Medvirkende

Rikke Lylloff Grace, Kurt Dreyer Den Store Mand, Benjamin Kitter Tom Edison, Mads Nørby Tom Edison sr., Mikkel Bay Mortensen Ben, Githa Lehrmann Mor Ginger, Betty Glosted Olivia, Nana Christine Morks June, Mette Maria Ahrenkiel Fru Henson, Klaus T. Søndergaard Hr. Henson, Magnus Christensen Bill, Lea Baastrup Rønne Liz, Malene Melsen Vera, Lars Simonsen Chuck, Anders Gjellerup Koch McKay, Louise Davidsen Martha og Michael Grønnemose Gangster/Politi.

Forlag Nordiska ApS – København

Odense Teater og Lars von Trier
DOGVILLE bliver ikke Odense Teaters første møde med Lars von Trier. Tilbage i 2009 opførte vi Vivian Nielsens dramatisering af von Triers BREAKING THE WAVES. Forestillingen fik gode anmeldelser og vandt Årets Reumert for "Årets Forestilling".
Læs mere om BREAKING THE WAVES her.

Pressefotos

Se flere

TV2 Fyn

Odense går i hundene med Lars von Trier-stykke

Læs mere

Læs mere om Lars von Trier og DOGVILLE i vores teatermagasin SCENE for foråret 2016 s. 10 - 11.

Du kan anskaffe dig det trykte SCENE-magasin på teatret, eller læse det online her.

Bliv medlem af Klub_U

TILBUD TIL UNGE OG STUDERENDE

Hvis du er 15 - 24 år eller studerende, kan du blive gratis medlem af Klub_U og købe dine teaterbilletter for kun 60 kr. 

Læs mere her

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK