Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Love And Information

Kalejdoskopisk drama om det moderne menneske

Præsentationsforestilling

Odense Teater præsenterer morgendagens talenter; otte skuespillerstuderende fra 4. årgang på Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole. I denne kalejdoskopiske forestilling om vores til tider manglende evne til at håndtere kærlighed og information forsøger 100 forskellige karakterer at få styr på, hvad de ved, og hvad de føler.

Én får et tip. Én deler en hemmelighed. Én åbner ikke døren. Én sladrer til politiet. Én får en meddelelse gennem trafiklyset. Én har aldrig følt sådan før.

LOVE AND INFORMATION består af 57 scener, hvoraf nogle kun varer få sekunder. På forskellige måder indkredser scenerne, hvordan vi i det moderne samfund bliver bombarderet med så megen hurtig information, at vi mister grebet om den langsomme kærlighed.

Skolemateriale LOVE AND INFORMATION

Forestillingen spiller på Folketeatret, Hippodromen fra 14. - 18. december.

 

Værkstedet
Premiere 21. november 2013 kl. 19:30

Spilleperiode
21. november - 7. december 2013

Spilletider
Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00

Varighed
Ca. 1 time og 45 minutter. Der er ingen pause.

Premiere 21. november 2013

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

”Love and Information” er en god, klassisk præsentationsforestilling. Det fragmentariske stykke - 100 karakterer spredt over 57 scener, hvoraf nogle blot varer få sekunder - giver de otte skuespillerelever lejlighed til at vise forskellige træk af deres faglige kunnen efter snart fire års skuespillerstudier.

Kjerteminde Avis

Kravet om den kollektive belysning har ført til mange mystiske teaterstykker, men i år har man ramt plet med Caryl Churchills ’Love and Information’. Et episodisk stykke i 57 scener, der varer fra få sekunder til adskillige minutter, og som samlende tema menneskenes kommunikation i en verden, hvor alle  stopfodres med information, nyttig som totalt unyttig.

(...)

Afgangsholdet er brillant. Otte unge, charmerende skuespillere med fint kropssprog, glimrende diktion og evne til samspil. Der er ingen grund til at  fremhæve nogle for de andre. De er vidt forskellige typer og i virkeligheden lidt af en teaterdirektørs delight.

Af Caryl Churchill

Iscenesættelse Anders Lundorph

Scenografi Maja Kall

Oversættelse Peter Dupont Weiss

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen