Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Manden Der Åd Verden

Af Nis-Momme Stockmann

Hvis man æder alle omkring sig, ender man med at blive meget alene ...

En mand, der tilsyneladende har det hele, får pludselig nok. Han vil være fri! Han siger fra! Han vil ikke længere lade sig diktere. Det er slut med at gå på kompromis. Han vil ikke lade sig styre af andres behov! Han vil æde verden i én mundfuld! Han vil være fri!

Men hvad gør det frie menneske, når han løber tør for penge? Når ekskonen indleder et forhold til hans bedste ven? Når hans far bliver dement? Kan man blive fuldkommen fri uden at ende som et usympatisk røvhul?

Når alt kommer til alt, hvad er så forskellen på at være fri og ensom?

 

Om Nis-Momme Stockmann
Nis-Momme Stockmann debuterede i 2009 som dramatiker med stykket MANDEN DER ÅD VERDEN ("Der Mann der die Welt Ass"). Stykket har vundet flere priser. Nis-Momme Stockmann har i en periode været husdramatiker på Schauspiel Frankfurt. Hans produktion omfatter både teaterstykker, hørespil, lyrik, prosa og essays. Udover at skrive arbejder han også med fotografi og film.

Nis-Momme Stockmann gik på gymnasiet på Duborg-skolen, det danske mindretals gymnasium i Slesvig Holsten, og han har læst medievidenskab i Odense. I 2005 vandt han 1. prisen på Odense Internationale filmfestival for kortfilmen "Ignorans". I februar 2012 rejste Nis-Momme Stockmann til sikkerhedszonen omkring reaktoren Fukushima-Daiichi, hvor han har interviewet befolkningen og lavet reportager på sin blog og i magasinet Konkret.
 

 

Værkstedet
Premiere 10. januar 2013 kl. 19:30

Spilleperiode
10. januar - 8. februar 2013

Spilletider
Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00

Varighed
Ca. 1 time og 25 minutter uden pause

Forpremierer
8. januar kl. 19.30
9. januar kl. 19.30

Danmarkspremiere 10. januar 2013

Tip en ven

Pressen skrev

Fyens Stiftstidende

"Teater i den reneste og mest ægte form"

"Nis-Momme Stockmanns skuespil er gribende, rædsomt, poetisk, morsomt og skræmmende realistisk."

"En fænomenalt spillende Mikkel Bay Mortensen"

Jyllands-Posten

"Mikkel Bay Mortensen spiller [manden] med en overbevisende blanding af desperation, kynisk beregning og en jaget mands uendelige træthed"

"[F]iguren rammer ned i noget centralt i disse år - vores drøm om at begynde forfra, få et nyt og friere liv. Manden her har bare aldrig gjort sig klart, hvad det er, han egentlig vil (...) Det er her eftertanken ligger i "Manden der åd verden"."

Kulturkongen.dk

"Inderligt medrivende"

"Hvert eneste minut denne aften rummede overraskelser, nærvær, intensitet og imponerende velspillede scener. Stykket giver indsigt og eftertanke."

 

Sommerglaede.dk

"Hovedkarakteren (...) spilles så blændende af Mikkel Bay Mortensen, at det går gennem marv og ben"

"Om hundrede år, når verden ser anderledes ud. Så sætter Odense Teater den her op igen. Og den vil være lige så relevant og vedkommende til den tid."

Iscenesættelse Lene Skytt

Scenografi Julie Forchhammer

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen