Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Markedet (er ikke noget sted)

EN DRAMATISK KRISE AF MADAME NIELSEN

Afgangsforestilling for 3. års studerende
på Den Danske Scenekunstskole – skuespiluddannelsen Odense.

Markedet er alle vegne,
Markedet har magten,
Markedet har besat os,
Markedet siger: I har skabt mig, som I i en fjern fortid skabte Gud.
Tro mig, I kan ikke styre mig, så hvorfor ikke hellere lade mig styre jer?

På scenegulvet står syv mennesker på tærsklen til et liv som færdiguddannede skuespillere, syv mennesker på vej ud på Markedet. Undervejs bliver de forvandlet til medier for en række stemmer, der har noget presserende på hjerte. Vi møder blandt andre en arbejdsløs græker, en bengalsk gældsslave i Dubai, en mexicansk multimilliardær, en kinesisk fabriksarbejder, en boligejer på randen af fallit, Karl Marx – ja, selv instruktøren, Madeleine Røn Juul, blander sig.

Stemmernes opråb og nødråb trænger de syv skuespillere op i en krog, mens Markedet langsomt og grådigt æder sig ind i deres bevidstheder og tager ordet fra dem.

Med Markedet (er ikke noget sted) giver Madame Nielsen den én over kapitalismekritikken, i en hæsblæsende tour de force af en forestilling, der undersøger forholdet mellem mennesket og markedskræfterne og stiller sig spørgende overfor, om der overhovedet findes et samfund efter kapitalismen.

Værkstedet
Premiere 5. maj 2020 kl. 19:30

Spilleperiode
5. - 30. maj 2020

Forpremierer
2. maj 2020 kl. 16:00
4. maj 2020 kl. 19:30

Tip en ven

Iscenesættelse Madeleine Røn Juul
Scenografi Kisser Rosenquist

Medvirkende
Andrea Øst Birkkjær, Emma van der Vleuten Busk,  Mads Emil Duelund Hansen,
Viktor Medom, Emil Veber Rasmusen, Emilie Rasmussen, Kimmie Liv Sennov

Pressefoto Markedet (er ikke noget sted)

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

Café og restaurant

KONGENS HAVE

Café og restaurant Kongens Have er et eventyrligt sted, placeret i hjertet af Odense, nemlig på Odense Teater og med udsigt til Kongens Have. Mere centralt bliver det ikke.

Læs mere om café og restaurant Kongens Have her

 

 

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK