Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Min geniale veninde MARATON

STOR DRAMATISK FORTÆLLING AF APRIL DE ANGELIS BASERET PÅ ELENA FERRANTES ROMANER

Elena Ferrantes intense portræt af det komplicerede venskab mellem to kvinder i efterkrigstidens Italien præsenteres for første gang i Danmark som teater

MIN GENIALE VENINDE er en stærk historie om kærlighed, køn, ambitioner, vold og selvdestruktion.

I denne episke saga følger vi barndomsveninderne Elena og Lila fra deres opvækst i 1950’ernes fattige og barske Napoli og op gennem voksenlivets udfordringer. Selvom livet gentagne gange forsøger at trække de to kvinder i forskellige retninger, forbliver skæbne veninderne uløseligt forbundet.

Historien spænder over seks årtier i efterkrigstidens Italien og tegner et tidsbillede med kvinderne i centrum med blandt andet den seksuelle revolution, mafiaens udvikling og kvinders radikalt ændrede rolle på arbejdsmarkedet.

Elena Ferrantes romaner om Elena og Lila og deres lange venskab er udgivet i over 50 lande og er blevet hyldet og prisbelønnet. Som teater er MIN GENIALE VENINDE blevet en stor triumf. April De Angelis har dramatiseret de fire romaner til to teaterforestillinger: MIN GENIALE VENINDE del 1 og MIN GENIALE VENINDE del 2. 

DEL 1
”Elena og Lila er skæbneveninder. Det har de været siden de som små ofrede deres yndlingsdukker i Don Achilles kælder, men nu mere end 50 år senere er Lila sporløst forsvundet, og dét sætter Elena på en erindringsrejse tilbage til alle barndomsminderne i 1950’ernes Napoli.

De er begge dygtige piger, meget dygtigere end hvad de voksne forventer af to fattige skolepiger, og skolen er for dem et tilflugtssted, hvor de udfordrer hinanden og sammen gør hinanden endnu dygtigere. Men mens Elena får lov til at studere videre af sine forældre, må Lila droppe ud af skolen og tage arbejde i sin fars skomagerforretning. Hun gifter sig med naboforretningens søn, Stefano, og hendes liv synes sat, men da Elena introducerer hende for sin hemmelige forelskelse, barndomsvennen Nino, omvæltes hele Lilas verden og pigernes venskab sættes på en prøve. ”

DEL 2
”Lila er alene med sin lille søn og må hutle sig igennem med dårligt betalte småjobs. Elena gifter sig med Pietro, som får job som professor i Firenze. De får to døtre, men Elena føler sig fortabt i husmoderrollen og hendes forfatterskab går i stå. Lila oplever hvordan Napoli formørkes af den lokale mafia og dens lyssky handel med stoffer. Elena møder Nino igen, forlader sin familie og vender tilbage til Napoli. Lila og Elena er igen tæt på hinanden og får deres yngste døtre samtidig. Livet har endnu mange overraskende hændelser i ærmet til de to kvinder, som må sande at skæbnens veje er uransagelige og at tiden ikke læger alle sår.”

Du bestemmer selv, hvordan du vil se forestillingerne. Du kan vælge at købe billet til del 1 og/eller del 2 - eller du kan vælge at se begge forestillinger på samme dag, når vi viser dem som en maratonforestilling. Der er en pause på ca. 1 time.

SPILLEDATOER

DEL 1: Se spilledatoer og køb dine billetter her

DEL 2: Se spilledatoer og køb dine billetter her

MARATON DEL 1 + DEL 2: Køb dine billetter herunder

Forestillingen sammenfatter alle fire bøger i et stykke, som præsenteres i to dele (MIN GENIALE VENINDE og HISTORIEN OM ET NYT NAVN er samlet i del 1, DEM DER FLYGTER OG DEM DER BLIVER og DET FORSVUNDNE BARN er samlet i del 2). 

Teatersalen/ODEON
Premiere 11. maj 2019 kl. 14:00

Spilleperiode
11. maj - 8. juni 2019

Varighed
Forventet spilletid ca. 6 timer (inkl. 3 pauser)

Forpremierer
10. maj 2019 kl. 17:00

Tip en ven

Iscenesættelse Madeleine Røn Juul

Scenografi Catia Hauberg Engel

Oversættelse Peter Dupont Weiss

 

Pressefoto Min geniale veninde MARATON

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

MIN GENIALE VENINDE - STJERNEARRANGEMENT

Teatersalen/ODEON

Onsdag 22. maj kl. 17.00 – 17.30

Odense Teater har som de første i Danmark kastet sig over Elena Ferrantes fantastiske romanserie om veninderne Elena og Lila fra Napoli. Vi oplever Italiens og Europas historie og udvikling fra 1930’erne og op til i dag med samfundsomvæltninger, kvindefrigørelse og mafia gennem de to veninders hårdt prøvede venskab. Mød de to hovedrolleindehavere Sarah Boberg og Malene Melsen og hør om arbejdet med at transformere en 4 binds succesroman om til en teaterforestilling.

Billetpris 50 kr. (gratis for Stjernekunder og Klub_U)

Hent dine billetter her Alle skal booke en billet, da der er et begrænset antal pladser

Vis mere

Let anretning i pausen

Bestil en let anretning til pausen til maratonforestillingen Min geniale veninde.

Forestillingen varer ca. 5 timer og 40 min. (inkl. 3 pauser). Der er en pause på ca. 1 time, hvor du kan nyde en let anretning i café ODEON Social. 

Vælg mellem suppe m. brød eller sandwich

> Bestil din menu her

Vælg samme dato, som din teaterbillet.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK