Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Monty Pythons Spamalot

Ny musical kærligt stjålet fra filmen MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE

SPAMALOT er en vanvittigt gakket musicalkomedie bygget over Monty Pythons kultfilm MONTY PYTHON OG DE SKØRE RIDDERE og guldkorn fra Monty Pythons øvrige bagkatalog - ligesom der legesygt er hentet inspiration fra andre musicals. 

Musicalen tager udgangspunkt i myten om Kong Arthur og ridderne om det runde bord. Arthur og hans mere eller mindre modige riddere kaster sig ud i jagten på den hellige gral med mudder, blod og overnaturlige væsner. Der er gåder, der skal gættes, og hårde kampe, der skal kæmpes. Med sig har de deres imaginære heste og en væbner, der med to kokosnødder sørger for den helt rigtige lyd af hestehove.

På den farlige færd møder de nogenlunde modige riddere dræberkaniner, ridderne der siger NI, The Lady of the Lake, de altid irriterende franskmænd og mange flere skønne Monty Python-figurer. 

Uanset hvor meget modgang ridderne møder, er det aldrig så slemt, at de ikke lige kan bryde ud i en glad sang: “Always look on the bright side of life”.

Monty Python betragtes som humorpionerer med tv-serien MONTY PYTHON’S FLYING CIRCUS, som først blev sendt på BBC, og siden er blevet grinet af i hele verden.

Program til forestillingen SPAMALOT

Store Scene
Premiere 9. maj 2015 kl. 16:00

Spilleperiode
9. maj - 18. juni 2015

Spilletider
Mandag - fredag kl. 19.30
Lørdag kl. 16.00

Varighed
Ca. 2 timer og 15 minutter inkl. pause

Danmarkspremiere 9. maj 2015

Tip en ven

Pressen skrev

Børsen

"Sjov, ny, skrupskør, men frem for alt vellykket. Monthy Pythons gakkede univers - kendt fra diverse film - går rent hjem i musicalen "Spamalot" på Odense Teater"

Fyens Stiftstidende

"Det lykkes med ridderligt vovemod og latterbrøl at plante engelsk crazyhumor på dansk scene.
Den sorte, skæve, respektløse og meget engelske humor, som Monty Python gjorde til kult i 1970'erne med verbal crazy-ping pong, gal-geniale sketches og evige overraskelser ikke bare til men ud over alle kanter og bredder! I lunt fynsk luntetrav? Det kan selv få den største optimist til at hæve et kritisk øjenbryn. I bedste Python-stil beviser Odense Teaters udgave af "Spamalot", sceneudgaven af "De skøre riddere", at det kan lade sig gøre. Både i sang, dans og total gas-pedal gennem alle genrer og stilarter."

Gregers Dirckinck-Holmfeld

www.gregersdh.dk

Jyllands-Posten

"På Odense Teater er vi i parodiernes skønne verden, når Monty Python tager fat på myten om de tapre riddere og den hellige gral"

Kristeligt Dagblad

"Odense Teater tager modigt livtag med Monty Pythons vanvittige humor og anarkistiske satire"

Kulturkongen.dk

www.kulturkongen.dk

Manuskript og sangtekst Eric Idle

Musik John Du Prez og Eric Idle

Fra det originale filmmanuskript af Graham Chapman, John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Terry Jones og Michael Palin

Oversættelse Henrik Lykkegaard

Iscenesættelse Frede Gulbrandsen

Scenografi og kostumer Camilla Bjørnvad

Koreografi Peter Friis
Kapelmester Bent Lundgaard

Pressefotos

Se flere

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen