Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

Ronja Røverdatter

Af Astrid Lindgren dramatiseret af Staffan Götestam

En eventyrlig musikforestilling for hele familien

På en buldrende uvejrsnat slår lynet ned i Mattisborgen, og splitter den fra kælder til tårn i et helvedesgab. Den nat fødes Ronja og Birk ind i to rivaliserende bander – Mattisrøverne og Borkarøverne.

Ronja og Birk vokser op uden at kende til hinanden, indtil de en dag står ansigt til ansigt på hver sin side af helvedesgabet. I nattens mulm og mørke har Borkarøverne nemlig besat Mattisborgens nordside for at søge tilflugt fra fogedens landsknægte.

Det får Mattis til at erklære død over Borka og hans røvere. I smug trodser Ronja og Birk deres forældre, de mødes i skoven og bliver venner. Da Ronja en dag tager Birks parti mod sin far, bliver Mattis rasende og slår hånden af sin datter. De to børn flytter ud i skoven blandt rumpenisser, skovhekse, grå-dværge og andre farlige væsner. De nyder det frie liv, indtil luften bliver kold, og vinteren melder sin ankomst. Nu er sultedøden nær, hvis ikke deres tykhovedede forældre kommer til fornuft og forstår, at deres fjendskab bliver alles undergang.

Glæd dig til en hjertevarm iscenesættelse af Astrid Lindgrens vidunderlige klassiker om kærlighed, frygt, mod og venskab med nyskrevet musik af den prisvindende musiker og komponist, Nikolaj Busk.

Anbefales for børn fra ca. 7 år

Store Scene
Premiere 21. november 2020 kl. 16:00

Spilleperiode
21. november 2020 - 17. januar 2021

Forpremierer
19. november 2020 kl. 19:30
20. november 2020 kl. 19:30

Fra 100 kr. til 405 kr.

Tip en ven

Billet

Se flere

 

Musikere Hal Parfitt-Murray, Magnus Hebøl, Thor Ahlgren
Iscenesættelse Frede Gulbrandsen og Peter Friis | Scenografi og kostumer Camilla Bjørnvad
Komponist Nikolaj Busk | Oversættelse Peter Aude | Sangtekster Thomas Høg

Nordiska ApS - København

Pressefoto Ronja Røverdatter

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

Covid-19

Odense Teater følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19, og vi træffer alle nødvendige forholdsregler om god hygiejne og sikkerhed.

Teatret bliver løbende rengjort mellem forestillingerne. Der er adgang til håndsprit alle relevante steder – også ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav opfyldes både i og udenfor salene. Og hvis en forestilling mod forventning bliver aflyst, får du selvfølgelig dine penge retur.

OBS: Har du billet til en forestilling, vil du tre dage før få mere information om vores retningslinjer via mail.  

REFUSION covid-19
Hvis du eller andre i din husstand er smittet med Covid-19, må du ikke møde op i Odense Teater, da det udgør en risiko for andre gæster. Du kan derfor ved sygdom få dine billetter refunderet eller flyttet til en anden dag. Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestilling kl. 16.00 på tlf. 66 12 00 52. Du er altid velkommen til at kontakte os på odenseteater@billetten.dk, hvis du har spørgsmål.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK