Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG

SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG er en af de største musicalsuccesser på Broadway. Nu kan du opleve Odense Teaters version og høre, eller genhøre, forestillingens berømte sange med ørehængere som “Hvis jeg var en rig mand”
og “Tradition”.

Når man holder fast i sine traditioner, ved man, hvem man er. Sådan siger Tevye, byens fattige mælkemand. Der er traditioner for, hvordan man spiser, hvordan man sover, ja, for snart sagt alting. Hvorfor? Det er der ingen, der kan huske, men sådan har det altid været i den lille russiske by Anatevka.

Men Anatevka er i forandring. Kulturelle spændinger truer med at få byen til at eksplodere i vrede og vold. Og stik imod traditionen vil Tevyes døtre nu også selv bestemme, hvem de skal giftes med. Udefra presses det liv, som Tevye kender, og jo mere afmægtig han bliver overfor omverdenens pres, desto hårdere kæmper han for at holde på traditionerne indenfor hjemmets fire vægge.

Oplev Anders Gjellerup Koch i rollen som Tevye, der med sange og samtaler med gud forsøger at holde balancen mellem traditionerne og de nye tider - som en spillemand på en tagryg.

Store Scene
Premiere 6. februar 2016 kl. 16:00

Spilleperiode
6. februar - 19. marts 2016

Priser
Fra 50 - 415 kr.

Varighed
Ca. 2 timer og 40 minutter inkl. pause

Forpremierer
4. februar 2016 kl. 19:30
5. februar 2016 kl. 19:30

Tip en ven

Pressen skrev

CPH CULTURE

"SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG, der sejrer stort på Odense Teater, fordi historien tages alvorligt. I centrum står Anders Gjellerup Koch i hvad meget vel kan blive hans livs rolle. For han formår på ganske enestående vis at forene tradition og modernitet i sit spil, og gør denne Tevye nutidig og genkendelig"
Læs hele anmeldelsen her.

Fyens Stiftstidende

"Uafrystelig og alt for aktuel musical
Når et jerntæppe adskiller de flygtende jøder fra publikum, bliver ”Spillemand på en tagryg” næsten ubærligt nutidig."

Information

"Boblende ’Spillemand på en tagryg’ funkler med den eminent syngende Anders Gjellerup Koch i rollen som humoristisk jødepatriark i en verden under forandring."

Kjerteminde Avis

"Den mest helstøbte og opfindsomme udgave af ’Spillemand på en tagryg’, der er præsteret endnu, og der er ellers mange at huske tilbage til."

Kristeligt Dagblad

"Det er en klassisk Broadway-musical, der virkelig handler om noget. Der er noget på spil i sangene. Dansene har dybe rødder."

Kulturkongen

"Efter at have set forestillingen 2 gange på 2 dage, er jeg stadigvæk ikke kommet ned fra det høje. Sikken en forestilling. Fantastisk!"
Birger Aagaard, Kulturkongen
>> Læs alle anmeldelserne her

Politiken

"denne ’Spillemand på en tagryg’ en meget vellykket musical. Iscenesætter Martin Lyngbo er en dygtig historiefortæller. Han lader den levende musik, der spilles på scenen og nede blandt os i salen, indgå som et meddigtende element i handlingen. Og der bliver virkelig fyret op under klezmermusikken af det velspillende orkester."

Ungt Teaterblod

"Odense Teaters opsætning af ’Spillemand på en tagryg’ er så velkomponeret på så mange niveauer. Forestillingen er et overflødighedshorn af pragtfulde skuespilpræstationer og spændende musik og scenografi med et tema, der er hjerteskærende aktuelt."

Manuskript Joseph Stein

Musik Sheldon Harnick

Sangtekster Jerry Bock

Iscenesættelse Martin Lyngbo

Scenografi Rikke Juellund

Koreografi Peter Friis

Musikalske arrangementer Anders Singh Vesterdahl
 

Medvirkende

Anders Gjellerup Koch Tevye, Hanne Hedelund Golde, hans kone, Louise Davidsen Tzeitel, deres ældste datter, Katrine Bæk Sørensen Hodel, næstældste datter, Lea Baastrup Rønne Chava, mellemste datter, Betty Glosted Yente, ægteskabsmægler/Bedstemor Tzeitel, Michael Grønnemose Motel, skrædder, Benjamin Kitter Perchik, en student, Mads Nørby Lazar, slagter, Kim Leprévost Mordcha, kroholder, Malene Melsen Rifka, hans kone, Arne Bjørk Rabbiner/Den gamle Rabbiner, Peter Høgsbro Mendel, rabbinerens søn, Magnus Christensen Fyedka, Emil Bodenhoff-Larsen Avram, boghandler/Kristen russer, Peder Dahlgaard Betjent, Natalí Vallespir Sand Frauma-Sarah/Shaindel, Vivi Sørensen Dunya, kristen russer/Ung jødisk pige, Cecilie Scheel Mirillia, ung jødisk pige, Christoffer Lund Skov Yussel, hattemager, Joakim Lind Tranberg Sascha, ung kristen russer/Ung jødisk mand og Peter Schlie Hansen Vladimir, ung kristen russer/ung jødisk mand.

Rosa Sahlertz/Freja Fucke-Vangslev: Bielke, næstyngste datter
Clara Sofie G. Devine/Mathilde L. Ditlevsen: Shprintze, yngste datter
Malte Baunsgaard Rask/Malte Stein Frandsen: Dreng
 

MUSIKERE
Kapelmester Emil Goldschmidt (klarinet, basklarinet, perkussion), Hal Joseph Parfitt-Murray (violin, mandolin), Bo Rande (Flygelhorn, lommetrompet, xylofon), Lukas Bjørn Rande (Saxofoner, fløjte, perkussion), Nikolaj Busk (harmonika), Andreas Møllerhøj (kontrabas) Christian Hørsted (trommer, perkussion)

 

Baseret på Sholem Aleichems fortællinger (med Arnold Perls særlige tilladelse)

Oprindeligt produceret på Broadway af Harold Prince i JEROME ROBBINS’ iscenesættelse

Den oprindelige produktion genskabt af Martin Lyngbo

Forestillingen præsenteres med tilladelse af JOSEF WEINBERGER LIMITED på vegne af MUSIC THEATRE INTERNATIONAL, New York

Pressefotos

Se flere

Indslag på TV2 Fyn

Spillemand på en tagryg

STJERNEARRANGEMENT

STORE SCENE - ONSDAG 24. FEBRUAR, KL. 17.30-18.30

Mød skuespillerne Anders Gjellerup Koch og Hanne Hedelund og hør om arbejdet med en af de største succeser på Broadway nogensinde. Hvad kan historien om en far, der balancerer på en tagryg mellem tradition og fornyelse fortælle os i dag?

>> Tilmeld dig her
(Stjernearrangementerne er forbeholdt Odense Teaters Stjernekunder)

Læs mere

Læs mere om Odense Teaters opsætning af SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG i vores teatermagasin SCENE for foråret 2016 s. 4 - 6.

Læs bl.a. om skuespiller Anders Gjellerup Kochs helt særlige personlige forhold til denne musical.

Du kan anskaffe dig det trykte SCENE-magasin på teatret, eller læse det online her.

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen