Forestillinger
Odense Teater
Odense Teater

Menu

The Rocky Horror Show 2020

Af Richard O´Brien´s

Kultmusicalen, der går grassat i glamrock og gavmild erotik

Oplev THE ROCKY HORROR SHOW på Odense Teaters Store Scene fra april 2020.
 

The Rocky Horror Show er en djævelsk underholdende hyldest til science fiction og ufrivilligt morsomme B-gyserfilm. Musicalen er skabt af Richard O’Brien og danser afsted på plateausko og musikalsk kærlighed til 1950’ernes rockabilly tilsat 1970’ernes glamrock.

Parret Brad og Janet farer vild i en stormfuld skov og strander på et mindre slot, hvor Riff Raff, den skumle butler med pukkelryg, byder dem ind. Her huserer den gale videnskabsmand Dr. Frank-N-Furter, som i bedste Frankenstein-stil afslører sit nykreerede monster, den platinblonde, fysisk perfekte muskelmand, Rocky Horror.

Kultmusicalen svømmer over af seksuel flertydighed. Det oser af sex og tydelige referencer til 70’ernes glamrock-idoler som David Bowie og Marc Bolan. Frivolt, fjollet, uhørt og uhøjtideligt på samme tid. Men først og fremmest er det et monstrøst og rock’n’roll-gyngende udstyrsstykke med masser af dans og hitperler, der går lige i underlivet. Musikken er arrangeret af kapelmester Jens Helleman og spilles live, når Odense Teaters forførende hold af skuespillere og dansere går Rocky Horror-amok.

The Rocky Horror Kit
Er du klar til festen? Køb en særlig party-pakke sammen med din billet, så er du klar et kæmpe show på Store Scene. Du får pakken udleveret samme dag, som du skal se showet. Pakken indeholder konfetti, nytårshat, lommelygte og alt muligt andet gøgl. Pris: 60 kr.

 

Store Scene
Premiere 24. april 2020 kl. 19:30

Spilleperiode
24. april - 6. juni 2020

Forpremierer
22. april 2020 kl. 19:30
23. april 2020 kl. 19:30

Tip en ven

Billet

Se flere

Præsenteres i samarbejde med AARHUS TEATER

Iscenesættelse Moqi Simon Trolin Scenografi og kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi Birgitte Næss-Schmidt | Kapelmester Jens Hellemann

Originalt kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley
Yderligere musikalske arrangementer Simon Beck

Oversættelse Mathias Flint
Forlag: Nordiska ApS, København

Pressefoto The Rocky Horror Show 2020

Odense Teaters pressebilleder kan frit downloades til omtale af Odense Teater og den forestilling, de er taget til. Det er ikke tilladt at bruge materialet i andre sammenhænge.

Pressekontakt: Kommunikations- og salgschef Julie Lindegaard presse@odenseteater.dk / Tlf. 20 71 71 41

Odense Teater
Jernbanegade 21
5000 Odense C
Billetten 66 12 00 52
odenseteater@billetten.dk

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Læs mere.

OK

Jesper Koch Andersen