Stormfulde højder

DEL 3

Stormfulde højder

Tredje del i teatertrilogien Stormfulde højder. 

Værkstedet

24. nov. - 16. dec. 2021

Spilletider

Hverdage kl. 20
Lørdage kl. 15

Pris pr. billet til del 2

75 - 150 kr.  

Varighed

Ca. 1 time og 30 min. (der er ingen pause).

Datoer

24. nov. - 16. dec. 2021

Sted

Værkstedet

Tredje del af teatertrilogien efter Emily Brontës roman

Hvem siger, at serier skal opleves hjemme i sofaen?

 

Vi giver streamingtjenesterne kamp til stregen og viser Emily Brontës verdensberømte og elskede kærlighedsdrama som serieteater. I teatrets intense rum udspiller historien sig lige foran dine øjne. Fortællingen om den ulykkelige kærlighed mellem de unge rebeller Catherine og Heathcliff strækker sig over flere årtier. Som publikum kommer du helt tæt på de unges passion og umulige valg.

 

Emily Brontës berømte kærlighedshistorie Stormfulde højder er fyldt med passion, vildskab, død og hævn. Historien tager sin begyndelse i 1770’ernes Nordengland. Her på Yorkshires hede på godset Wuthering Heights og herregården The Grange bor familierne Earnshaw og Linton. Den forældreløse og fattige dreng Heathcliff adopteres ind i Earnshaw familien, og det bliver skæbnesvangert for alle.

 

Venskabet mellem børnene Catherine og Heathcliff udvikler sig til en umulig romance præget af lidenskab, misforståelser og stærke følelser. Som en vild flod skaber deres oprørske og ulykkelige kærlighedshistorie dønninger langt ind i den næste generation og helt ind i døden.

 

TEATER SOM SERIE
Vi har valgt at tilbyde Stormfulde højder som serieteater. Historien fortælles i 3 afsnit, som spiller henover efteråret. Hvert afsnit varer ca. 1 time og 30 min. (præcis spilletid oplyses kort tid inden premieren).

 

På denne side kan du købe billet til tredje del af trilogien. Billetter til anden del kan købes her. Første del har færdiggjort sin spille periode. Nåede du ikke at se første del, kan du læse et resume af historiens forløb neden for.

 

 

Information

’Stormfulde højder’ lykkes stærkt som sanseligt foruroligende teater. I ’Stormfulde højder’ på Odense Teater kaster alle skuespillerne sig ud i deres drifters vold. Dekadent og svulstigt – og sårbart som i slowmotion. Med usigelig fryd og smerte på samme tid. Det er eminent følelsesteater.

Fyens Stiftstidende

Med sin rå beskrivelse af Cathy og Heathcliffs dødsdømte kærlighed i en verden fuld af pryglede menneskeskæbner lover første del af "Stormfulde højder" godt for fortsættelsen.

CPH culture

TAK til Odense Teater og teaterdirektør Jacob Schødt for denne dristige satsning, der fortjener at blive et tilløbsstykke uden sidestykke. Så kan man altid læse Emily Brontës litterære mesterværk bagefter.
www.cphculture.dk

Iscene

Uhyggen siver ud af alle scenografiens sprækker, mens romanens magt- og kærlighedstemaer foldes ud i intenst spil. www.iscene.dk

Sceneblog.dk

Men i stedet for at tage den største scene på Odense Teater, og spille 5-6 timer i streg, så har de drevne teatermennesker med konceptet serieteater skabt en helt ny genre, hvor de i har opdelt historien i tre dele – noget vi ellers kun kender fra TV og streaming.

Bag forestillingen

Frit efter romanen af

EMILY BRONTË

Manuskript og iscenesættelse

VIBEKE WREDE

Scenografi

PETER DE NEERGAARD

Kostumer

LAURÉLINE GORMSEN DÉMONET

Komponist

Alexander Wrede Elung

Lys- og lyddesign

Kisser Rosenquist

Medvirkende

Resume

Del I

Godsejeren Earnshaw er død. Den vilde lillesøster Cathy og sigøjneren Heathcliff klynger sig til hinanden, som haletudser og bytter fuglefjer. Nelly vil være et ordentligt menneske, en god pige, og vil hellere græde end at være hjemløs. Arvesønnen Hindley vender hjem med sin nye kone Frances. Wuthering Heights er gældsfrit. Hindley vil smide Heathcliff på porten, men forvalteren Joseph kan ikke undvære ham som arbejdskraft. Hindley har lovet Frances det søde liv, som frue i et stort hus. Der kommer nye tider. Joseph og Heathcliff flytter ud i stalden. Frances er meget gravid og tåler ikke ufreden mellem Cathy og Hindley. Hun har altid ønsket sig en søster og mener, at Heathcliff vil rejse, når Cathy er blevet gift bort.

 

Heathcliff og Cathy stikker af sammen, men Cathy får flænset benet op af familien Lintons hanhunde. Hun tilses på The Grange og mange uger senere vender hun hjem, som en fin dame, strålende af glæde og sundhed. Heathcliff er tavs, beskidt og sort. Den rige Edgar Linton bedøver alle med sine parfumer og kommer med gaver. Han væltes i gulvet af Heathcliff, som piskes til blods og fortrænges af flæser, silke, pudder og slangekrøller. Tanken om hævn æder ham og opsluger ham som kviksand. Sygdommen, den, vi bilder os ind, kun overgår de fattige, rammer for alvor Frances. Døden flakser omkring. Livet siver. Dr. Kenneth hulker indvendigt og drikker alt, hvad han kan få fat på. Frances føder sønnen Hareton og søvnen indfinder sig, som en lang nat i paradisets have. Hun er syg til døden af svindsort. Hindley må ikke forvente, at hun lever længe, men han tror ikke på Dr. Kenneth.

 

Edgar ankommer en december dag og vil fri til Cathy. Hindley kommer ravende fuld hjem og er overbevist om, at Joseph og Nelly planlægger at slå den nyfødte Hareton ihjel. Han vifter med en pistol, beskylder Frances for at være en hore, der lader sig bedække af Heathcliff og vil skyde sin egen søn, men dratter om og mister bevidstheden. Joseph holder om Hindley og fortæller, at Frances kun bringer sorg med sig. Kvinder er kun ude på at ødelægge livet, ligesom Eva i Paradisets have. Cathy betror sig til Nelly og fortæller om Edgars frieri. Hun kan blive den fineste frue i verden, men hendes hjerte brænder. Hende og Heathcliff kan aldrig gifte sig. De ville blive tiggere. Heathcliff hører alt og forsvinder langsomt ud. Han slipper alle dyrene løs og forlader Wuthering Heights.

 

Tekst af Laura Sylvester Walters, Instruktørassistent

Resume

Del 2

Heathcliff vender hjem, som en rig mand. 3 år er gået. Cathy har ikke hørt ét ord fra ham og er blevet gift med den rige Edgar. Hun bor nu på The Grange og er gravid, men det er tjenestepigen Nelly den eneste der ved. Edgars lidt for ugifte søster Isabella bliver hurtigt stormende forelsket i Heathcliff og får følelser, som ingen fine frøkener har. Cathy beslutter at skjule sin graviditet for Heathcliff, som efterfølgende kommer på besøg hos Isabella for at stille sin sult. Uger senere fortæller forvalteren Joseph, at det har forandret Heathcliff at få penge, og ber om Guds tilgivelse for det fletværk af ar, som han har skabt på Heathcliffs ryg. På samme tid rejser Nelly frem og tilbage mellem The Grange og Wuthering Heights med brev efter brev fra Heathcliff og Cathy, imens Heathcliff og Isabella indfrier løftet om de spredte ben.

 

En aften dukker Hindley op på The Grange. Han vil have sin lillesøster Cathy tilbage, men hun afviser ham og fortæller Edgar, at hun nægter at spise før han og Heathcliff omfavner hinanden. Et par uger senere undersøges Isabella af Dr. Kenneth, som anbefaler Edgar at få hende gift hurtigst muligt. Edgar giver hende et ultimatum. Bliv og glem Heathcliff eller forsvind ud af deres liv for evigt. Samme nat mødes Cathy og Heathcliff. Han vil have hende til at glemme Edgar og tage med hjem til Wuthering Heights, men Cathy er gift og fortæller, at hun har Edgars tarme viklet om halsen. Der findes ingen vej væk, men… måske i morgen. Et par dage efter stikker Isabella og Heathcliff af og bliver gift. Cathy er syg i al den tid, de er væk. Da de vender hjem, 3 måneder senere, vil Heathcliff stadig have Cathy. Han vinder derfor alt, hvad Hindley ejer i kortspil. Også Hindleys søn Hareton.

 

Hindley er ikke længere den mand, som Cathy, Nelly og den afdøde Frances elskede. Han skyder sig selv og Isabella forlader Wuthering Heights. Hun vil tilbage til The Grange, men afvises af Edgar, som ækles ved hende og beslutter sig til sidst for at forsvinde. Efterfølgende fortæller Dr. Kenneth, at Isabella er gravid. Han siger til Heathcliff, at han nu kan beslutte sig for at gå af med sin hævn og leve sit liv. Men Heathcliff vil kun have Cathy og tanken om hævn over alle, der har gjort ham uret, er hans liv. Et par dage senere forsøger Joseph at hente Cathy hjem, men må rejse tomhændet bort, da hun er for syg og afkræftet til at rejse. Cathy glider langsomt ind i vanviddet og forbander Edgar for at have skilt hende og Heathcliff ad. De omfavner hinanden og Edgar rider efter Dr. Kenneth. Heathcliff ankommer og erklærer, at Cathy er hans hjerte, himmel og liv. Cathy beskylder ham for at have dræbt hende ved ikke at kunne tåle Edgar og lover at forfølge og jage ham. Heathcliff ser pludselig hendes højgravide mave for første gang. Så ser han blodet. Fødslen er gået i gang, og Heathcliff bliver bedt om at forsvinde af Edgar, som efterlades alene tilbage til lyden af Cathy, der skriger Heathcliffs navn igen og igen.

 

Tekst af Laura Sylvester Walters, Instruktørassistent

Praktiske informationer

Odense Teater følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer i forbindelse med Covid-19, og vi træffer alle nødvendige forholdsregler om god hygiejne og sikkerhed. Du skal fremvise corona-pas, når du besøger teatret.

Har du billet til en forestilling, vil du få dage før modtage mere information om vores retningslinjer via mail. 

Afstand og rengøring
Teatret bliver løbende rengjort mellem forestillingerne. Der er adgang til håndsprit alle relevante steder – også ved ind- og udgange. Aktuelle afstandskrav opfyldes både i og udenfor salene. 

Aflysning
Hvis en forestilling mod forventning bliver aflyst, får du selvfølgelig besked med det samme og dine penge retur.

Refusion
Hvis du eller andre i din husstand er smittet med Covid-19, må du ikke møde op i Odense Teater, da det udgør en risiko for andre gæster. Du kan derfor ved sygdom få dine billetter refunderet eller flyttet til en anden dag.

Kontakt Odense Teater senest sidste hverdag før forestilling kl. 14.00 på tlf. 66 12 00 52.

Du er altid velkommen til at kontakte os på odenseteater@billetten.dk

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene åbner en time før dette tidspunkt, og vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter. 

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon er der bemandede garderober i underetagen til 20 kr. Ønskes dette ikke, kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

I kunsten kan livet kendes