En poetisk og musikalsk oplevelse
Ord, skuespil og musik bliver til en stor organisme, når Odense Teater skaber en poetisk og skæv forestilling baseret på Inger Christensens mesterværk Det. Forestillingen tager bogens essens om livets mange forskellige facetter under kærlig og humoristisk behandling.
Et persongalleri der ligger på randen af sandhed, skønhed og vanvid giver Inger Christensens ord krop og stemme. I en collage af poesi, skuespil og musik fortolker og udforsker et blændende hold, af dødsforagtende og nysgerrige skuespillere sammen med den legesyge komponist og musiker Hannah Schneider, digterens smukke, nøgterne og udfordrende sprog.
Forestillingen er for dig, der gerne vil opdage Inger Christensen og den er ikke mindst for dig, der har lyst til at genopdage, genopfriske eller få nye vinkler på Inger Christensen og hendes poesi.
I maj skal syrenerne blomstre, de skal!
Jordens totale ressourcer i et brus
Mellem himlen og gaderne
Sikke en lettelse!
For digteren Inger Christensen var forholdet mellem sprog, natur og biologi en evig interesse. Som celledelinger og levende organismer vokser hendes fantastiske digte ud af siderne og fortæller verden frem. Hendes berømte hovedværk Det, er en rejse gennem eksistensen fra molekylernes spæde begyndelse til menneskets væren i verden. Om menneskers angst, ensomhed og forsøg på at nå hinanden i livet. Et liv, der er langt mere dødeligt end som så.
CPH Culture
"Vi indser genialiteten i hendes forfatterskab, og hvorfor DET vedbliver med at være en dybt relevant tekst at beskæftige sig med – også på en scene"
Kjerteminde Avis
"Inger Christensens tekst rækker fra det yderste himmelrum til de mindste småting i livet. Skuespillerne er blændende"
Sceneblog
Kristeligt Dagblad
"Det er en poetisk og berusende oplevelse at genbesøge Inger Christensens hovedværk 'Det'"
Iscene
”Odense Teaters (…) DET fortryller med et sanseligt, musikalsk univers og en iscenesættelse, der forløser digtsamlingens ord til et værk, der i egen kunstnerisk ret bliver poetisk teater til tiden”
Jyllands-Posten
"En visuelt betagende forestilling fuld af ord og musik"
Politiken
”Et stort digterværk går til scenen og springer smukt ud”
Den 4. væg
Jeg anbefaler på det kraftigste, at man, uanset om man er fan af Inger Christensen eller ej, tager ind og ser Det. I promise you - du vil få dig en oplevelse.
Klub/U
"mens de omringes af imponerende scenografi, for ikke at nævne et følsomt, live akkompagnement fra Hannah Schneider."
Interview
Bliv klogere på forestillingen
Læs et dybdegående interview med instruktør Esther Lee Wilkinson, og bliv klogere på hendes arbejde med at skabe en teaterforestilling på baggrund af Inger Christensens mesterværk.
Hvordan arbejder hun med det omfattende materiale, og hvorfor er musikken også en stor og vigtig del af forestillingen?
Bag forestillingen
Baseret på digtsamlingen 'Det' af
Inger Christensen
Bearbejdelse og Iscenesættelse
ESTHER LEE WILKINSON
Scenografi og kostumer
MARIE CHEMNITZ / JOHAN KØLKJÆR
Komponist / Musiker
HANNAH SCHNEIDER
Lysdesign
Simon Holmgreen
Lyddesign
Kim Malmose
Instruktørkonsulent
Nicolei Faber
Produceret i samarbejde med
Gyldendal Group Agency
medvirkende
Gratis
introduktioner
Bliv godt klædt på til Odense Teaters forestillinger med vores introduktioner. Efter introduktionen har du mulighed for at strække benene eller spise inden, du skal se forestillingen. Alle introduktioner er gratis. Du tilmelder dig via link nedenfor.
Inger Christensen er en af vores allerstørste digtere. Forestillingen åbner Inger Christensens univers, og er både for dig der kender og dig der ikke kender digteren. Holdet bag forestillingen har kastet sig frygtløst ud i at skabe en fysisk og legende forestilling med udgangspunkt i Inger Christensens digtsamling Det.
- Torsdag 9. november Kl. 18.00-18.30
Mød filosof Jon Auring Grimm og hør mere om Inger Christensens vildtvoksende digte, komponist og musiker Hannah Schneider, der har skabt det musikalske lydtæppe som Inger Christensens ord træder frem på, og skuespiller Louise Davidsen, som står på scenen og fortolker hendes ord med krop og stemme. Hør om deres arbejde med forestillingen. - Tirsdag 28. november Kl. 18.00-18.30
Mød instruktør og koreograf Ester Lee Wilkinson, Odense Teaters nye huskoreograf, og skuespiller Malene Melsen og hør om arbejdet med at få Inger Christensens Det på scenen.
Dyk dybere ned...
Forestillingen Det er en smuk og musikalsk forestilling baseret på en af hvor tids største danske digtere Inger Christensens mesterværk. Vi tør godt garantere at det både bliver skævt, underholdende poetisk og smukt.
Instruktør Esther Lee Wilkinsons håb er, at publikum vil blive mindet om det større perspektiv på det at være menneske. At vi får lyst til at holde i hånd efter at have set forestillingen.
Her i "Dyk dybere ned" kan du blive meget klogere på både musikken, kostumerne og du kan få et indblik i hvem var Inger Christensen.
Interview med kostumeansvarlig Rie Prammann
Bæredygtige kostumer
Holdet bag forestillingen vil gerne være så bæredygtige som muligt. De har derfor fundet langt de fleste kostumer på vores store kostumeloft i stedet for at lave nye. Hør vores skrædder Rie Prammann fortælle mere om arbejdet og valget af kostumer i bæredygtighedens tegn.
Artikel
Interview med komponist og musiker Hannah Schneider
Hannah Schneider har taget udgangspunkt i sin egen musikalske stil og stemme da hun komponerede musikken til Det, men har også hentet inspiration mange andre steder. Selvfølgelig først og fremmest hos Inger Christensen.
Artikel af filosof Ion Auring Grimm
Bliv klogere på Inger Christensen
Inger Christensen bliver født i Vejle i 1935. Allerede tidligt udviser hun en sensibilitet for tilværelsens æstetiske dimensioner.
Vil du gerne vide mere om Inger Christense, hendes liv og arbejde, så har filosof Ion Auring Grimm skrevet en dybdegående artikel, som en del af vores undervisningsmateriale til studerende. Men alle må meget gerne læse med. Artiklen finder du fra side 6 i materialet.
Måske du også kan lide...
Karens kommode
Mågen
Dark Matters
De tre musketerer
Praktiske informationer
Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene åbner en time før dette tidspunkt, og vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.
Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.
Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads.
Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode.
Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.
Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.
I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen.
I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.
Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.
På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.
Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt
Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's
Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.
Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.