af henrik ibsen

Fruen fra havet

ingen pause

Spilletid 1 time og 20 minutter

myten om havfruen

Havfruer har i århundreder svømmet gennem menneskets fantasi og kulturelle fortællinger – som symboler på både skønhed og fare, frihed og længsel. Disse mytiske væsner, halvt menneske og halvt fisk, optræder i folklore over hele verden og afspejler ofte menneskets forhold til havet og det ukendte. I den nordiske folketro møder vi blandt andet fortællingen om sælkvinden, eller “selkierne”, som kan skifte mellem sæl og menneskeform. Myterne kredser om frihed og tvang, ofte med tragiske skæbner, hvor en sælkvinde holdes fanget på land, fordi hendes sælskind er blevet skjult. Fortællingen udtrykker en længsel mod havet og mod at være tro mod sin natur.

Denne længsel kommer også til udtryk i Henrik Ibsens Fruen fra havet fra 1888, hvor hovedpersonen Ellida føler sig draget mod havet og en mystisk fremmed fra fortiden. Havet bliver et symbol på det ukontrollerbare begær og behovet for frihed. Stykket udfolder sig som et psykologisk drama om valg og identitet. H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue fra 1837 er den mest kendte litterære version i Norden. Her ofrer havfruen sin stemme og sit liv for kærligheden, men opnår aldrig det menneskeliv, hun længes efter. Fortællingen rummer dybe temaer om sjæl, opofrelse og identitet.

I samtiden er havfruemyten gendigtet af fx japanske Hayao Miyazaki i filmen Ponyo fra 2008, hvor en lille havpige drømmer om et liv blandt mennesker. I modsætning til tragiske versioner slutter filmen i harmoni. Havet skildres som både fortryllende og kraftfuldt. Havfruen har således tjent som et alsidigt symbol i kunsten – fra folkemytens sælkvinder til moderne animation, fra romantiske tragedier til feministiske fortolkninger. Hun repræsenterer menneskets dragning mod det ukendte, splittelsen mellem to verdener og længslen efter at høre til – uden at miste sig selv.

om liv helm

LIV HELM er instruktør og tiltrådte som teaterchef på Husets Teater i 2021. Hun har med iscenesættelser som Brøgger, Lille Eyolf, Mit Arbejde, Gertrud Svarer Igen, Kong Lear Eller Daddy Issues og Gengangere taget et personligt greb om fortællinger fra kvindelivet. Her er ingen kraftige paroler men en dyb indsigt og en nuanceret portrættering af livsovergange og kriser forbundet med død, tab, overgreb og skabelsen af nyt liv.

Liv Helm er blevet kaldt en af sin generations vigtigste instruktører. Hun er modtager af instruktørprisen Teaterkatten og Reumert Talentprisen. Hun har modtaget Statens Kunstfonds årlige præmiering to gange, og har vundet en Reumert for Årets musikforestilling for Brøgger.

Liv Helm debuterede desuden som forfatter i 2024 med bogen ‘Med Hjertet I Hånden’. I efteråret 2025 udkommer hendes næste bog ‘Hvis Du Er Bange, Så Ryk Tættere På’.

Om Petruska Miehe-renard

Petruska Miehe-Renard fik en kandidatgrad fra Det Kongelige Danske Akademi, Skolen for Design, Beklædning, i 2018. I 2020 blev hun en del af studiet How To Kill A Dog sammen med Emma Sehested Høeg, Jennifer Vedsted Christiansen og Amanda Tilia Hamelle, som gjorde sig bemærket med den Reumert-vindende forestilling Lolita for Altid. 

Siden da har hun arbejdet på store scener som Betty Nansen Teatret og Aalborg Teater samt med mere eksperimenterende produktioner som Monkeys Reacting to Magic på Aveny T med gruppen Beyond Cringe & Based.

Derudover har hun skabt produktionsdesign til tv-serien Killjoy, som i 2023 vandt en Robert for bedste korte tv-serie. I 2023 modtog How To Kill A Dog Kronprinsparrets Stjernedryspris.

 I 2023 blev Petruska den første scenograf til at modtage Lauritzen-prisen We Believe In You, samt tildelt Statens Kunstfonds arbejdslegat.

spøgelsestriologien

Husets Teater og Odense Teater har indgået et spændende samarbejde, der strækker sig over tre år fra 2024-2026. Sammen præsenterer vi en trilogi baseret på værker af den norske dramatiker Henrik Ibsen, og med Liv Helm som instruktør.

Trilogien, der er døbt ‘Spøgelsestrilogien’, består af de mindre kendte Ibsen-stykker GENGANGERE, FRUEN FRA HAVET og NÅR VI DØDE VÅGNER. Stykkerne har det til fælles, at de alle er skrevet sent i Ibsens forfatterskab, og derudover tager de fat på tematikken om “fortidens spøgelser” – de valg og begivenheder, der hjemsøger os, selv mange år efter de fandt sted. “Det handler om, hvordan man kan blive indhentet af fortidens hændelser og blive tvunget til at tage en omkamp med dem. Det kan være ubehageligt, men det rummer en vigtig forvandlingskraft,” udtaler Liv Helm.

Samarbejdet mellem de to teatre har desuden fokus på at udvikle og udfordre skuespilkunsten. “Vi har tilfælles, at vi præsenterer stor skuespilkunst. Publikum kommer til vores teatre for at se fantastiske skuespillere, og med det her samarbejde danner vi en fælles front for at udvikle kunsten og give publikum stærke fortællinger med skuespillernes præstationer i centrum.”

Med denne trilogi får publikum i både København og Odense altså mulighed for at opleve en række hjemsøgende Ibsen-værker med skuespilpræstationen i fokus.