Odense Teater | Ofte stillede spørgsmål på Odense Teater

Her på siden har vi samlet ofte stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte billet@odenseteater.dk eller ringe på Tlf. 66 12 00 52. Under dit besøg i teatret vil der altid være personale du kan henvende dig til, hvis du har spørgsmål.

 

Længere nede på siden har vi et afsnit for dig med særlige behov. Se hvordan vi kan hjælpe. 

 

Ved aflysning af en forestilling bliver du kontaktet direkte af Odense Teater med nærmere information. Om muligt ombyttes billetterne til en anden forestilling. Ellers refunderes billettens pris.

Hvis der er tale om en aflysning besluttet af Odense Teater, refunderes billetprisen samt billetgebyr. Hvis der er tale om aflysning på grund af nationale restriktioner, refunderes alene billetprisen.

Forsendelses-, ekspeditions- eller betalingskortgebyr refunderes ikke.

Du kan indløse dit gavekort, når du køber billetter online. Vælg først forestilling og de ønskede pladser. Tryk på knappen Indløs gavekort, når du er nået til Indkøbskurven. Du er også velkommen til at kontakte Billetten på billet@odenseteater.dk eller tlf. 66 12 00 52

Gavekortet gælder 3 år fra købsdato.

Har du købt dine billetter online, kan du altid finde dine billetter igen. Du skal blot logge ind på hjemmesiden via den profil, som du har købt billetterne i. Under din profil kan du se alle dine ordrer.

Kontakt os på billet@odenseteater.dk eller på tlf. 66 12 00 52, hvis du ønsker, at vi skal printe dine billetter igen.

Bemærk, at du efter udskrivning af nye billetter ikke længere kan anvende de oprindelige - skulle de evt. dukke op. 

For at blive Stjernekunde skal du købe billet til mindst 3 forestillinger. Som Stjernekunde får du 50 kr. i rabat pr. billet, særlige tilbud og mulighed for at købe billet før alle andre. 

Er du studerende eller mellem 15 og 24 år, kan du købe et Klub/U årskort for 380 kr. og gå i teatret alt det du vil i et helt år.

Med dit Klub/U årskort har du også mulighed for at komme helt tæt på forestillingerne ved eksempelvis at møde instruktører og skuespillere. Derudover bliver du en del af et fællesskab, hvor du kan møde andre unge til quizaften, after-talks, teatersport og meget andet.

Med et Klub/U årskort får du: 

- Fri adgang til teatrets forestillinger for bare 380 kroner.

- Mulighed for at se samme forestilling flere gange.

- Adgang til særlige arrangementer, der går bag om forestillingerne.

- Et fællesskab med andre unge.

Børn er velkomne på Odense Teater. Hvilken aldersgruppe en forestilling egner sig til, afhænger af det enkelte barn. Den konkrete vurdering er op til den eller de voksne, der skal med i teatret. Ved nogle forestillinger vil du kunne se en anbefalet alder. 

Børn under 1.20 m kan låne en børnepude af personalet på Store Scene.

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

 

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi, at du benytter parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der er rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade (lige ved Fakta) – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. Du kan gå direkte ind i Odeon fra parkeringskælderen.

Læs mere om parkering her

Parkering

Skal du på Store Scene eller Foyerscenen skal du ind via hovedindgangen i Jernbanegade.

Skal du se teater på Værkstedet, kan du både gå ind via hovedindgangen eller Café Nelles, der ligger i forbindelse med teatret. 

Skal du i Undergrunden er det bagved teatret, ved parkeringspladsen. 

Skal du i Teatersalen er det hovedindgangen ved Kulturhuset Odeon på adressen Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C. 

Og er du i tvivl, står adressen og indgang altid på din billet.

Du skal medbringe din billet i enten printet version eller på mobilen, da den bliver scannet i døren.

Har du Klub/U kort, skal du også fremvise enten sygesikring eller gyldigt studiekort. 

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt, er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon er der til nogle forestillinger bemandede garderober mod betaling i kælderetagen. Du er også velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen eller hænge det på garderobestativer i foyeren.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan også bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
En Nelleʼs næsten som du kender den - øko kaffe, masser af dejlig vin og lækker mad fra lokale leverandører og samarbejdspartnere. Om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet sulten, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer Nelle's den.
Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du blandt andet besøge Café Odeon Social.
Læs mere om Odeons spisesteder.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. Der er personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Har du brug for særlige hensyn eller er dårligt gående, kan du henvende dig til personalet og få reserveret en plads i salen inden forestillingen.

Nej, det er ikke tilladt at tage billeder eller optage lyd fra forestillingen.

Din mobiltelefon skal være slukket under forestillingen, da en tændt mobil (selv på lydløs) kan forstyrre de andre tilskuere samt skuespillerne på scenen.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter.

Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

Hvis du ønsker at følge med i, hvad der sker på teatret, kan du følge med på vores sociale medier og tilmelde dig vores nyhedsbrev. 

FacebookInstagramNyhedsbrev

Særlige behov

 

Oplys altid ved billetbestilling, om du har behov for særlige hensyn, så vi kan være behjælpelige.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende, kan du henvende dig til en i forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Ledsagerkort

Har du brug for at have handicaphjælper med i teatret, kommer denne gratis med, hvis du kan fremvise et ledsagerkort.


Ring til os eller besøg os i billetkontorets åbningstid mandag, onsdag og fredag kl. 09:00-14:00, så vil vi være behjælpelige med at booke ledsagerbilletterne.


Har du allerede købt billetter og ønsker at ombytte dem til ledsagerbilletter, kan vi refundere dig det fulde beløb. Kontakt os for at høre nærmere på billet@odenseteater.dk eller på telefon 66 12 00 52

Bemærk: Ledsagerbilletter kan ikke refunderes i døren inden forestillingen.

 

Kørestole

Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.

 

Teleslynge

Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.

 

Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.

 

Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).

 

Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.

 

I kunsten kan livet kendes