Odense Teater | Parkering på Odense Teater

Hvis du kommer i bil

Det kan tage lidt tid at finde en parkeringsplads tæt ved teatret i Jernbanegade. Er du i bil, anbefaler vi derfor, at du benytter dig af P-kælderen under kulturhuset Odeon.

P-kælderen ligger kun 700 meter fra teatret og har hele 1000 pladser. Det tager omkring 5-10 minutter at gå fra p-kælderen til teatret. Vejen du kan gå ses i videoen længere nede på siden.

 

Der er tre ind- og udkørsler fra henholdsvis Thomas B. Thriges Gade, Hans Mules Gade og Nørregade. Den der ligger tættest på teatret er den via Nørregade lige ved Fakta - den hedder Vest.  

Hvis du kommer med bus eller tog

Kommer du med tog eller bus er det nemmeste at stå at ved Odense Banegårdscenter.

Det tager omkring 5 minutters at gå til teatret fra banegården, og vejen går gennem den hyggelige Kongens Have.

 

Husk at dørene lukker præcis, så kom hellere i lidt for god tid end i sidste øjeblik. Så er der også god tid til at komme af med overtøjet, finde din plads i salen og købe lækkerier til pausen.

 

Dørene til teatret åbner en time før forestillingen starter. 

 

 

Se vores video af gåturen fra P-kælder under Odeon og til Odense Teater i Jernbanegade 21.