Oplevelser
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Priser
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Om teatret
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Praktisk info
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Skoler
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Søg
Begynd indtastning for at søge
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Begynd indtastning og klik søg for at foretage en søgning
- en Benny Andersen teaterkoncert
Sted
Teatersalen Odeon
Spilleperiode
10. sep. - 10. okt. 2026
Pris
150-325 kr.
Varighed
1 time og 10 minutter (ingen pause)
DIGTE FRA ET FOLKEKÆRT FORFATTERSKAB
Benny Andersen var en digter, der forstod at indfange og fortolke danskheden: det jordnære, det skæve, det ømme – og det store i det små. Han evnede at skildre tilværelsens banale mirakler og alt det vidunderlige, der kan åbenbare sig midt i hverdagens små ting.
Teaterkoncerten Alt i alt kaster et nysgerrigt blik på Benny Andersens forfatterskab. Hans digte skildrer årets gang, livets faser og øjeblikkets skrøbelighed. Sammen med melodier, eksperimenterende musikalske greb og overraskelser bliver det til en poetisk karrusel. Sommetider er det ordene, der fører an, og musikken, der følger - andre gange omvendt.
Mennesker mødes og skilles, vi kigger tilbage og frem, og vi mærker tiden som ramme om alt: kærlighed, natur, fødsel og død. En unik teaterkoncert, hvor Benny Andersens poesi får krop på en helt ny måde – og hvor hverdagen løfter sig ind i det uendelige.
Seks skønne skuespillere og fire fantastiske musikere mødes i et tæt samspil mellem rytme, stemme og nærvær. Det bliver fuldt af liv: rørende, romantisk og underfundigt.
Forestillingen har nyskrevet musik af Hannah Schneider.
OBS! Der anvendes stroboskoplys i forestillingen.
”En unik teaterkoncert, hvor Benny Andersens poesi får krop på en helt ny måde – og hvor hverdagen løfter sig ind i det uendelige.”
Iscenesættelse
Nicolei Faber
Komponist / kapelmester
Hannah Schneider
Scenografi og kostumedesign
Mie Riis
Lysdesign
Simon Holmgreen
Lyddesign
Kim Malmose
Musikere
Maria Martine jagd / ida nørby / jeppe skjold
Koreograf
Esther Lee Wilkinson
Forlag
Gyldendal
Baseret på Samlede digte af Benny Andersen, udgivet af Gyldendal, produceret i samarbejde med Gyldendal Group Agency.
Medvirkende
Benny Andersen
Som søn af en murerarbejdsmand i en familie med trange økonomiske kår voksede Benny Andersen ikke op i et hjem med klaver. Men så alligevel. For hans mor lejede et klaver med forkøbsret da han var 12 år og Benny lærte klaverspil fra bunden.
Benny Andersen gik ud af skolen efter 7. klasse og havde forskellige småjobs, indtil han fik en mere fast ansættelse på et reklamebureau. Han var optaget af litteratur og tog studentereksamen på aftenkursus, mens han arbejdede på reklamebureauet og som pianist på en lokal danseskole.
Da han stiftede familie, arbejdede han som omrejsende pianist. Sideløbende sendte han digte til magasinet Hvedekorn, og i 1960 udgav han digtsamlingen Den musikalske ål. Fra omkring 1961 helligede han sig poesien og litteraturen. Han var utrolig produktiv og udgav udover sine meget læste og kritikerroste digtsamlinger som Kamera med køkkenadgang, Den indre bowlerhat, Denne kommen og gåen også børnebøgerne om Snøvsen, noveller med mere.
I 1972 udkom romanen Svantes viser, og sammen med Povl Dissing gav Benny Andersen bogens viser musikalsk liv. Albummet Svantes viser slog alle rekorder. De turnerede flittigt og udgav flere plader, blandt andet Oven visse vande, Hymner og ukrudt og Over adskillige grænser.
Benny Andersen har modtaget en lang række hædersbevisninger for sit forfatterskab blandt andre: Kritikerprisen, De Gyldne Laurbær, Blicherprisen, Holbergmedaljen, Modersmålsprisen og Den Gyldne Grundtvig.
Kilder:
biografiskleksikon.lex.dk
Litteratursiden.dk
En digter liv ved klaveret i JyllandsPosten 090904
Bliv godt klædt på til Odense Teaters forestillinger med vores introduktioner. Efter introduktionen har du mulighed for at strække benene, eller spise inden du skal se forestillingen. Som noget nyt har Nelle's Odense Teater lavet en 'Introduktionsmenu'.
Alle introduktioner er gratis, men kræver tilmelding.
Måske du også kan lide...
Værkstedet
Fru Marie Grubbe Maraton
Fra 30. oktober 2026
Værkstedet
Alle gode ting
Fra 21. januar 2027
Store Scene, Odense Teater
En digters bazar
Fra 26. februar 2027
Teatersalen Odeon
Kvinde kend din historie
Fra 10. april 2027
PRAKTISKE INFORMATIONER
Find alle de praktiske informationer om dit besøg på Odense Teater. Her besvarer vi ofte stillede spørgsmål om billetkøb, forestillingstider, parkeringsmuligheder, adgangsforhold og meget mere.
Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter. Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.
Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads.
Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode.
Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.
Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.
I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen.
I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.
Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.
På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.
Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt
Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den.
Læs mere om Nelle's
Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz.
Læs mere om Odeons spisesteder.
Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.
KØRESTOLE
Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.
GANGBESVÆRET
Er du gangbesværet skal du være opmærksom på følgende ved vores forskellige scener:
Store Scene:
Ingen trin på gulv i salen, men trin på både 1. og 2. balkon.
Værkstedet:
Trin til hver række - dog ikke på række 1. Kontakt personalet ved ankomst, da vi har unummererede pladser på Værkstedet.
Teatersalen / Odeon
1 trin op til hver række. Dog ikke på række 1.
Læs nærmere beskrivelse på siden FAQ under "Særlige behov".
TELESLYNGE
Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.
Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.
Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).
Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.