Naturalisme og symbolisme

I midten af 1800-tallet opstår i Frankrig to litterære retninger, der præger litteratur og kunst frem til Første Verdenskrig: naturalismen og symbolismen. De findes side om side som to modsætninger eller to alternative veje at gå.

Den franske litterat Hippolyte Taine formulerede sit naturalistiske menneskesyn således: ”Om kendsgerningerne er legemlige eller sjælelige, det er lige meget, de har altid deres årsager. Der er en årsag til ærgerrigheden, til modet, til sanddruheden, som der er det for fordøjelsen, for muskelbevægelsen, for den dyriske varme.” Mennesket er for Taine et produkt af sin natur, og det er litteraturens opgave at afdække årsagssammenhængene mellem menneske og natur/miljø.

Stik modsat er symbolismen et opgør med realismen. Symbolisterne dyrker kunsten for kunstens skyld – l’art pour l’art – fordi kunstnerens evne til at søge indad gør det muligt for dem at blotlægge de sjælelige sammenhænge i mennesket, og symbolisterne er nogle af de første til at klarlægge det modernitetens grundvilkår, nemlig at mennesket er alene og overladt til sig selv.

Henrik Ibsens sidste drama (han kalder stykket en ”dramatisk epilog i tre akter”) Når vi døde vågner er med sine detaljerede regibemærkninger, realistiske replikskifter og undersøgelser af menneskets drifter og miljøets påvirkning et naturalistisk drama, men titlen, replikker om et skrin i baglås eller jagt og fugle peger mod symbolismen. Arbejdet med dramaet eller et uddrag af dramaet (f.eks. første akt) kan således undersøge, hvordan forskellige litterære tilgange spiller sammen og åbner for forskellige fortolkninger af den samme tekst.

Opgaver

1. Giv eleverne et opslag om naturalisme og symbolisme (fra en selvvalgt litteraturhistorie) for som lektie, og lad dem træne kernebegreber og definitioner f.eks. i en quiz-og-byt, ved at lave begrebskort etc.
   

2. Find eksempler på naturalistiske træk i Når vi døde vågner, både stilistiske og indholdsmæssige.
   

3. Find ligeledes eksempler på symbolistiske træk, også både stilistiske og indholdsmæssige. Man kan evt. lade nogle grupper undersøge naturalistiske træk og andre grupper de symbolistiske, hvorefter grupperne kan præsentere deres resultater for hinanden.
   

4. Beskriv og karakterisér de tre hovedkarakterer, professor Rubek, Maja og Irene og ligeledes forholdet mellem Rubek og Maja og mellem Rubek og Irene.
   

5. Diskutér, hvordan naturalisme og symbolisme bidrager til karakteristikken af karaktererne og forholdet mellem dem.
   

6. Læser man kun uddrag af dramaet, kan man lade eleverne digte et bud på en slutning ud fra deres karakteristikker.
   

7. Efter at have set forestillingen: Diskutér, om opsætningen er mere præget af naturalisme/realisme eller af symbolisme/en mere abstrakt fremstilling, og hvordan iscenesættelsen bidrager til forståelse af karaktererne/forholdet mellem dem.