Oplevelser
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Priser
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Om teatret
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Praktisk info
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Skoler
Følg med i eksklusive tilbud, opdateringer om forestillinger og få invitationer til særlige arrangementer.
Vi har svar på ofte stillede spørgsmål, herunder om særlige behov, regler og bestillinger.
Søg
Begynd indtastning for at søge

Begynd indtastning og klik søg for at foretage en søgning
Sted
Arena Fyn, Odense Congress Center
Spilleperiode
6.-22. dec. 2025
Pris
Fra 140-435 kr.
Varighed
2 timer og 20 min. (inkl. pause)
Peter glæder sig i denne tid, mere præcist glæder han sig til julen med sin familie i herskabslejligheden i det gamle København. Juletravlheden er dog stor i hjemmet i Amaliegade, og Peter føler sig overset af sine forældre og familiens tjenestefolk.
Alt ændrer sig, da Peter møder den fattige dreng Rasmus. De to bliver hurtigt venner og fascineres af hinandens liv. Drengene drømmer om at bytte liv, og man skal som bekendt passe på, hvad man ønsker sig – især op mod jul. For pludselig er deres ønske blevet opfyldt.
Mens Rasmus oplever glæden ved Peters trygge og varme familie, opdager Peter, at livet på gaden ikke er så let og sorgløst, som han havde forestillet sig.
Peters Jul er en rørende juleforestilling for hele familien med humor, musik, hjertevarme og julens magi.
Inspirationen kommer fra Krohns elskede danske juledigt ”Peters jul” og Mark Twains historie ”Prinsen og Tiggerdrengen”.
Forestillingen spiller i Arena Fyn og alle sejl er sat for at skabe en stor juleoplevelse med smukke kostumer og masser af teatertrylleri. Scenen er 20 meter bred, og byder på ikke mindre end 88 juletræer, en skøjtebane og huse i overstørrelse. Og naturligvis masser af sne.
Anbefales fra 6 år.
CPH Culture
"Årets suverænt bedste danske juleforestilling er produceret af Odense Teater og spiller på Arena Fyn."
Læs anmeldelsenMit Odense
"En julemættet, visuelt smuk og rørende forestilling, hvor både børn og voksne bliver taget i hånden gennem en fortælling om venskab, identitet og julens kraft."
Læs anmeldelsenFyens Stiftstidende
"En følelse af fynsk stolthed blander sig med julestemningen. Sådan en slags: Se her, hvad vi kan på Fyn, når vores store teater ruller sig ud!"
Læs anmeldelsenIscene.dk
"Historien rummer julestemning på den gode, gammeldags vis, som vi kender fra mange klassiske julefortællinger, men uden at have det let bedagede over sig. "
Læs anmeldelsenKjerteminde avis
"Det er ganske enkelt mageløst, og alle kan glæde sig, hvis de skal til Peters Jul."
migogodense.dk
"Forestillingen er visuelt overdådig, hjertevarm og tro mod sine klassiske forlæg, men samtidig moderne nok til at føles frisk og relevant."
Læs anmeldelsen
Velkommen i Arena Fyn
Vores smukke gamle teater i Jernbanegade er under ombygning fra november 2025, og derfor spiller vi i år vores juleforestilling i nye og større rammer.
Vi har flyttet hele produktionen til Arena Fyn, hvor vi har bygget en stor teatersal med plads til ca. 950 gæster. Vi har en meget stor scene til rådighed, og her har vi bygget en fantastisk og storslået scenografi. Vi afskærmer det hele fra resten af arenaen, så der skabes et hyggeligt og stemningsfuldt rum.
Vi har lavet en side, hvor vi har samlet al praktisk information omkring dit besøg i Arena Fyn.
Gendigtning efter Johan Krohns klassiske digt
Martin Miehe-Renard / Søren Skjold
instruktør
Pelle Nordhøj Kann
Scenografi og kostumedesign
Camilla Bjørnvad
Lysdesign
Simon Holmgreen
Lyddesign
Kim Malmose
Koreograf
Peter Friis
Komponist og kapelmester
Lars Fjeldmose
Musikere
Ditte Fromseier Hockings / Henrik hou / Kasper Tagel / Michael lucius Salling / Jakob weber
Kom med i studiet
Kom med i studiet når skuespiller Alfred Nordhøj Kann og resten af ensemblet indspiller den dejlige julemelodi "Jeg glæder mig i denne tid" til forestillingen Peters jul.
Medvirkende
øvrige medvirkende
Lille Ida
Leonora Kelly
Matilde Demant Storgaard
Kaya Lønne Andersen
statister
Ida Marie Stæchmann
Nicoline Rasch Carlsen
mads-Emil Frederiksen
NOah Boje
Asmund Berlin
Frederikke Rasmussen
Alberte Guldager
Kaya Chamanara
Simon Ellehave Jensen
Albert Fiellau-Nikolajsen
swings
Anders Skov Madsen
Benjamin Kitter
Anders Gjellerup Koch
Githa Lehrmann
Luise Kirsten Skov
INstruktør Pelle Nordhøj Kann
Jeg elsker julen
Til trods for, at min alder for længst burde have borthvisket enhver barnlig og naiv tro på julemirakler, så må jeg med stolthed konstatere, at det på ingen måde er tilfældet. Jeg elsker julen og har de varmeste og bedste barndomsminder – netop omkring juletid.
Jeg kan huske hvordan, først min oldemor og siden min mormor altid inviterede til juleaften og hele familien var samlet til julemad, gaver og sang og dans om juletræet. Min oldemor, der var af tysk afstamning, havde overlevet både første og anden verdenskrig fortalte levende om ”Julefreden” der på magisk vis indtraf i skyttegravene under første verdenskrig. Et øjebliks salig stilhed, hvor alle kamphandlinger spontant ophørte. Mine ører var ved at falde af når hun fortalte om, hvordan de tyske soldater havde sat små juletræer op på skyttegravene. Og hvordan, der blev sunget ”Stille Nacht” (Glade Jul) og jeg kunne se for mig hvordan de engelske og franske soldater fulgte trop med ”Holy Night” og ”Douce Nuit”. Et øjebliks musikalsk samhørighed midt i rædslerne.
Hun fortalte hvordan soldaterne havde kastet små gaver over i fjendens skyttegrave, og jeg prøvede at forestille mig hvordan udsultede soldater kunne afgive mad, tobak, alkohol og skriveredskaber til sine fjender – kun fordi det var jul? Jeg så for mig hvordan dødsfjender kravlede op af gravene, gav hinanden hånden, ønskede glædelig jul og skraldgrinede af den vanvittige historie om hvordan soldaterne skulle have startet en jule-fodboldkamp mellem skyttegravene i 1914.
Blot for at starte rædslerne forfra igen d 26. december og fortsætte den frygtelige og meningsløse krig.
I min barndom blev alle traditionerne og fortællingerne til en dyb taknemmelighed og en ukuelig tro på at vi som mennesker kan udrette store ting – især i julen. Der en noget magisk ved julen – også selvom vi heldigvis ikke fejrer den i skyttegrave i Danmark. Men netop i julen er der en tendens til langt større empati og medmenneskelighed; der gives flere penge til velgørende organisationer, der ydes julehjælp til mindre bemidlede, der gives gaver til børn og familier åbner deres hjem for ensomme og udsatte. Det er som om, alle ser med lidt mildere øjne på hinanden i julen. Som om, noget kan lade sig gøre netop i disse dage, der er så djævelsk svært resten af året. Vi kan alle mærke når julefreden sænker sig – og netop deri ligger julens magi.
Peters jul
Johan Krohns Peters Jul er som et glansbillede af hele den danske juletradition. I slutningen af 1800-tallet havde danskerne fået en værre omgang klø af Tyskerne og mistet 1/3 af både befolkning og land. Der var behov for opbyggelige nationale fortællinger, der kunne mane til åndelig oprustning og sammenhold i de sørgelige rester af landet - og her blev Peters Jul et vidunderligt eksempel; Den pæne borgerlige familie, med gode kristne værdier og et godt socialt julehjerte. Præcis som danskerne godt kunne lide at se sig selv.
Siden da er fortællingen blevet udvidet, nuanceret, illustreret, filmatiseret, dramatiseret og nu også lavet til en stor musikforestilling for hele familien.
Kernen i fortællingen er den samme – julen kan skabe håb, fred og samhørighed - men vi har erstattet det nationalromantiske med en ordentlig omgang julemagi. Peters Jul på Odense Teater er en storslået forestilling om to drenge, der søger lykken og bytter krop en magisk julenat. Pludselig er de hvirvlet ind i en fortælling med levende snemænd, sneprinsesser, en skrækkelig røverbande, godmodige fattigfolk og deres intetanende julestressede familie. Alle skal de så grueligt meget igennem før end det magiske øjeblik indtræffer og julefreden endelig kan sænke sig.
Vi lover magisk julefortælling, der nok skal få smilet frem og sætte gang i de bankende julehjerter.