Odense Teater | Om Odense Teater

Historie

Odense Teater er Danmarks næstældste teater centralt beliggende i H.C. Andersens fødeby Odense. Med rødder tilbage til 1796 har Odense Teater således i over 200 år drevet professionel teatervirksomhed.

I 1914 flyttede teatret til de nuværende lokaler i Jernbanegade.

 

Da Odense Teater er en landsdelsscene, er teatret forpligtet til at opføre et alsidigt repertoire bestående af både danske og udenlandske klassikere samt moderne danske og udenlandske dramaer, forestillinger for børn og unge, musikforestillinger og dans.

 

ODENSE TEATER HAR I ALT 5 SCENER

Store Scene: Ligger i Jernbanegade og har plads til omkring 500 gæster.

Teatersalen, Odeon: Ligger i kulturhuset Odeon og har plads til omkring 250 gæster.

Værkstedet: Ligger i Jernbanegade og har plads til omkring 80 gæster.

Undergrunden: Ligger i Jernbanegade og har plads til omkring 50 gæster.

Foyerscenen: Ligger i Jernbanegade og har plads til omkring 50 gæster.

 

 

 

Stor ombygning på Odense Teater

Med respekt for historien og mod på fremtiden

 

Odense Teater vil lave en restaurering og modernisering af teatrets oprindelige og historiske akse. Byen, regionen og kulturen fortjener en landsdelsscene, som både rummer historien og fremtidens scenekunst.

 

Ved fonds- og egne midler vil teatret blive istandsat fra hoveddørene, gennem foyerområdet og ind på Store Scene – hele vejen ned til bagvæggen.

 

Odense Teaters bestyrelse

Landsdelsscenerne Aarhus Teater, Odense Teater og Aalborg Teater drives som selvejende institutioner ledet af en bestyrelse.

Odense Teaters bestyrelse består pr. 1. januar 2021 af:

  • METTE SIGAARD (formand)
    Chefkonsulent, FilmFyn A/S
  • SUSANNE CRAWLEY LARSEN (næstformand)
    Overlæge ved Odense Universitetshospital og rådmand for Børn og Unge i Odense Byråd
  • BO DAMGAARD
    Konsulent, kulturrådgiver
  • EVA PRÆSTIIN
    Direktør Betty Nansen Teatret
  • ERIK POLD
    Instruktør og koreograf
  • MALENE MELSEN
    Skuespiller ved Odense Teater
     

Bestyrelsens medlemmer beskikkes forskudt af kulturministeren for 4 år ad gangen. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted én gang.

 

Kulturministeren udpeger en formand blandt bestyrelsens medlemmer. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af perioden. Bestyrelsen sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den offentlige forvaltning. Bestyrelsen udpeger en næstformand blandt bestyrelsens medlemmer. Bestyrelsen tegnes af formanden. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

 

Bestyrelsen ydes et årligt honorar på 75.600 kr. til formanden, 47.300 kr. til næstformanden og 32.500 kr. til øvrige medlemmer.

 

Vedtægter for Odense Teaters bestyrelse  (PDF)

Teaterdirektør Jacob Schjødt
Jacob Schjødt, Teaterdirektør

ODENSE TEATERS DIREKTØRER DE SENESTE 100 ÅR

Jacob Schjødt 2021 -

Jens August Wille 2013 - 2020

Michael Mansdotter 2010 - 2013

Kasper Wilton 2000 - 2010

Poul Holm Joensen 1985 - 2000

Waage Sandøe 1977 - 1985

Jacob Høirup 1976 - 1977

Kai Wilton 1961 - 1976

Helge Dahl 1960 - 1961

Helge Rungwald 1936 - 1960

Svend Aggerholm 1917 - 1921, 1935 - 1936

Thorvald Larsen 1927 - 1935

Poul Gregaard 1921 - 1927

Eyvind Kornbeck 1912 - 1917, 1920 - 1921

Emil Wulff 1908 - 1909

Jens Walther 1906 - 1912

Odense Teaters whistleblowerordning

 

Odense Teaters whistleblowerordning kan benyttes anonymt eller med navns nævnelse, hvis du har viden om alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold.

Du kan læse meget mere om vores whistleblowerpolitik, privatlivspolitik, samt muligheden for at indberette anonymt ved at klikke på nedenstående link.

 

Hvem kan indberette

Whistleblowerordningen kan anvendes af følgende persongrupper:

  • Odense Teaters ansatte
  • Selvstændigt erhvervsdrivende (som Odense Teater samarbejder med)
  • Aktionærer og medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsrådet eller det tilsvarende ledelsesorgan på Odense Teater
  • Frivillige på Odense Teater
  • Lønnede eller ulønnede praktikanter på Odense Teater
  • Personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af Odense Teaters kontrahenter, underleverandører og leverandører
  • Personer, der foretager indberetning eller offentliggørelse af oplysninger, som vedkommende har skaffet sig adgang til i et arbejdsmæssigt forhold på Odense Teater, som siden er ophørt
  • Personer, hvis arbejdsmæssige forhold på Odense Teater endnu ikke er påbegyndt, der indberetter oplysninger om overtrædelser, som vedkommende har skaffet sig adgang til i løbet af ansættelsesprocessen eller andre førkontraktuelle forhandlinger
  • Ansatte på andre teatre
  • Ansatte i offentlige organisationer

 

I kunsten kan livet kendes