Odense Teater | Syng sammen med Odense Teater
syng sammen med Odense Teater

Syng sammen med Odense Teater

Store Scene
Pris

95 kr. 

Varighed

1 time og 15 minutter

Syng sammen med Odense Teater

 

Hvis du elsker at synge sammen med andre og mærke magien, når mange stemmer bliver til én, så er fællessang med Odense Teater et godt sted at være med.


Alle stemmer er velkomne! Uanset om du er ung, gammel eller et sted midt i mellem, kan du være med, når klaveret er sat på Store Scene og teatret spiller op til fællessang.


Vi synger både kendte danske og engelske popsange, ældre viser og højsange, og der bliver helt sikkert plads til både grin, sang og gode historier undervejs.


Det er Gitte Degn, sangcoach og specialist i fællessang, der styrer slagets gang. Hun vil hver gang være flankeret af to skuespillere fra Odense Teater, der hver især medbringer et par af deres yndlingsnumre, som vi skal synge. Hver gang er det forskellige skuespillere, der er med.


Så kom med alt det, der er dig, læn dig trygt ind i musikken og den gode stemning, og syng sammen med Odense Teater. Vi glæder os til at se dig.

 

Næste gang er:

Tirsdag 14. maj kl. 16.30

Kommende Datoer for sæson 23/24

 

Se programmet for 'Syng sammen med Odense Teater' sæson 23/24. Nedenfor kan du se datoerne, hvilke skuespillere der gæster scenen, og hvilket tema der er udvalgt til dagens sange.


Store Scene

Tirsdag 14. maj kl. 16.30

Temaet er 'Publikums favoritter'. Medvirkende er Clara Phillipson og Claus Riis Østergaard. 

 

Da temaet denne tirsdag er 'Publikums favoritter', vil vi meget gerne høre hvilken sang, du har lyst til at synge. Hvis du har en kort historie der knytter sig til sangen, vil vi også gerne høre om det. Hvis din sang bliver valgt, vil skuespillerne og Gitte Degn fortælle din lille historie fra scenen. 

 

Vil du have mulighed for at være medbestemmende i repertoiret, skal du sende en mail til sangvært Gitte Degn på mail info@houseofsinging.com 

 

Deadline for indsending af sangønsker er 1. maj. Vi kan ikke garanterer at alle ønsker kommer med. 

 


Store Scene

Tirsdag 11. juni kl. 16.30

Temaet er 'Sommer og sol'. Medvirkende er Klaus T. Søndergaard og Lars Simonsen. 

 

 

Gitte Degn som vært

Uanset hvilken dag du vælger at Synge sammen med Odense Teater, så er du i gode hænder. Vi er nemlig så heldige at sanger og sangtræner Gitte Degn er vært på alle arrangementer. 

Gitte har speciale i fællessang og har siden 2008 samarbejdet med virksomheder, højskoler, kulturinstitutioner og kirker om at udbrede glæden ved at synge sammen. 

Gitte vil hver gang få hjælp fra to skuespillere, der vil være med til at give dig en fantastisk oplevelse fuld af musik og fællesskab! 

Gitte Degn, Syng sammen Odense Teater
Gitte Degn

Praktiske informationer

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.

Se kort her


Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.

Se kort her

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

KØRESTOLE
Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.

TELESLYNGE
Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.

Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.

Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).

Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.

 

Læs mere vedr. særlige behov under FAQ

I kunsten kan livet kendes