Teater ad libitum!

 

Hvis du er mellem 15 og 24 år eller studerende, kan du købe et Klub/U-årskort for kun 380 Kr. Så har du adgang til fri teater i et helt år.

 

Fordelene

  • Du kan gå ubegrænset i teatret i et helt år for kun 380 Kr.
  • Du vælger dine forestillingerne løbende.
  • Du kan frit vælge mellem alle egenproduktioner og langt de fleste gæstespil i sæson 23/24.
  • Du modtager vores nyhedsbrev med anbefalinger og baggrundsstof om de enkelte forestillinger.

 

Vælg Klub/U

  • Hvis du er ung mellem 15 og 24 år eller studerende
  • Hvis du gerne vil opleve mange forskellige teaterforestillinger til en meget lav pris
  • Hvis du gerne vil have muligheden for at lære nye teaterinteresserede unge at kende i Klub/U

 

Det med småt

  • Medlemskabet er personligt, og du kan kun hente billetter til dig selv.
  • Du kan hente 1 billet pr. forestilling. (Du kan godt vælge at se den samme forestilling flere gange)
  • Medlemskabet kan ikke kombineres med andre rabatter. Du kan altså ikke blive Stjernekunde, selv om du henter billet til tre forestillinger eller mere.
  • Forbehold for udsolgte forestillinger.
  • Dit Klub/U kort giver ikke adgang til følgende forestillinger i sæson 23/24: 'Indenfor murene', 'Platt-form', 'Beethovens testamente', 'Dark Matters'.
  • Du kan købe medlemskab løbende, men først hente billetter til den kommende sæson fra 1. juni 2023
  • Du kan hente A, B og C-billetter til egenproduktioner og B og C-billetter til gæstespil.

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på mail billet@odenseteater.dk eller du kan møde op i vores billetsalg i teatrets foyer i vores åbningstid, som er:

 

Mandag-Onsdag-Fredag fra kl. 9.00-14.00

(Juli, helligdage samt mellem jul og nytår undtaget, hvor teatret er lukket)

 

Du kan også kontakte os på tlf. 66 12 00 52 i ovenstående åbningstid.

 

 

Praktiske informationer

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene åbner en time før dette tidspunkt, og vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter. 

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.

Se kort her


Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.

Se kort her

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon er der bemandede garderober i underetagen til 20 kr. Ønskes dette ikke, kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

I kunsten kan livet kendes