Odense Teater | De urørlige | Odense Teater
De urørlige

De urørlige

Store Scene

10.-13. okt. 2024

Spilletider

Tor.-fre. kl. 19.30

Lør.-søn. kl. 16.00

Pris

Fra 150 kr. til 475 kr. 

varighed

2 timer (inkl. pause)

Betingelser for at købe billetter i forsalget

Hvis du ønsker at købe billet til denne forestilling i forsalget fra 1.-31. maj, kræver det at du køber billet til mere end to forestillinger til sæson 24/25.

 

Første gang du skal købe billetter i forsalget vælger du købsknappen Forsalg - Bliv Stjernekunde. Herefter vælger du de forestillinger du ønsker at købe billet til i sæson 24/25.

 

Ønsker du efterfølgende at købe flere billetter til samme eller andre forestillinger skal du vælge købsknappen Forsalg - Tilkøb billet. Nu kan du nøjes med at købe én billet ad gangen. (Husk at du altid skal være logget ind, så billetsystemet kan genkende dig).

 

Du kan læse mere om at blive Stjernekunde og fordelene her 

 

Det almindelige løssalg begynder 3. juni.

Gæstespil Folketeatret

En varm komedie om et uventet venskab

 

Oplev Preben Kristensen og Arian Kashef som det umage makkerpar i teaterversionen af en af fransk films største succeser.

 

De urørlige er baseret på en sand historie og betragtes som en af verdens bedste feel-good komedier.

 

Phillipe er mangemillionær, bor i Paris’ fineste kvarter, og er efter en alvorlig ulykke blevet lam fra halsen og ned. Driss er arbejdsløs, småkriminel og bor i en forstadsghetto.

 

Da Phillipe vil ansætte en ny hjælper, søger Driss, der helst vil forblive på kontanthjælp, modvilligt jobbet og forventer at få et rungende nej, sådan som han er vant til.

 

Men Philippe, der savner forandring i hverdagen, overrumples af Driss’ humor og energi og beslutter sig for at ansætte ham. I mødet mellem de to meget forskellige mænd vokser et uventet og enestående venskab frem, og med humor og galskab giver de hinanden et skub fremad i livet.

 

De urørlige (The Intouchables) bygger på den selvbiografiske roman Tu as changé ma vie af Abdel Sellou.

 

 

OBS! Det er ikke er muligt at hente Klub/U billetter til denne forestilling.

 

Bag forestillingen

AF

Eric Taledano og Olivier Nakache

Dramatisering og instruktion

Kim Bjarke

Scenografi

Camilla Bjørnvad

Oversættelse og Dramaturgi

Ninette Mulvad


medvirkende

Skuespiller

Preben Kristensen

Skuespiller

Arian Kashef

Skuespiller

Jeanette Binderup-Schultz

Skuespiller

Troels Malling

Måske du også kan lide...
Cyrano de BergeracStore Scene

Cyrano de Bergerac

Fra 5. september 2024
DrømmenTeatersalen/ODEON

Drømmen

Fra 16. oktober 2024
EksStore Scene

Eks

Fra 28. marts 2025

Praktiske informationer

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.

Se kort her


Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.

Se kort her

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

KØRESTOLE
Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.

TELESLYNGE
Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.

Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.

Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).

Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.

 

Læs mere vedr. særlige behov under FAQ

I kunsten kan livet kendes