Odense Teater | Arendt - at se i mørke | Odense Teater
Arendt - at se i mørke | Odense Teater

Af Rhea Leman

Arendt
- At se i mørke

Teatersalen/ODEON

5.-12. okt. 2024

Spilletider

Man.-tor. kl. 19.30

Fredag kl. 17.00

Lørdag kl. 16.00

Pris

Fra 147 kr. til 295 kr. 

Varighed

Ca. 2 timer og 15 min. (Inkl. pause)

Betingelser for at købe billetter i forsalget

Hvis du ønsker at købe billet til denne forestilling i forsalget fra 1.-31. maj, kræver det at du køber billet til mere end to forestillinger til sæson 24/25.

 

Første gang du skal købe billetter i forsalget vælger du købsknappen Forsalg - Bliv Stjernekunde. Herefter vælger du de forestillinger du ønsker at købe billet til i sæson 24/25.

 

Ønsker du efterfølgende at købe flere billetter til samme eller andre forestillinger skal du vælge købsknappen Forsalg - Tilkøb billet. Nu kan du nøjes med at købe én billet ad gangen. (Husk at du altid skal være logget ind, så billetsystemet kan genkende dig).

 

Du kan læse mere om at blive Stjernekunde og fordelene her 

 

Det almindelige løssalg begynder 3. juni.

Samarbejde mellem Off Off Produktion og Odense Teater

Drama om filosoffen Hannah Arendts liv og tænkning

 

Vi møder den aldrende filosof Hannah Arendt i 1975. Hun er i København for at modtage Sonningprisen. Stemmer fra fortiden driver hende rundt i en hurtig, fysisk og turbulent strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet, og politiske teorier hun har formet i løbet af sit dramatiske liv.

 

Vi er med hende på flugt fra nazisterne i 1930’ernes Berlin, som statsløs i USA og som korrespondent for The New Yorker under processen mod topnazisten Adolf Eichmann. Med styrke og vid argumenterer hun både imod anklager og tiltalte i sin søgen efter en sandhed bag Holocaust.

 

Hannah Arendt insisterer på, at nuancerne skal frem, og på scenen genskaber hun sin teori om ondskabens banalitet.

 

Endnu en bølge af antidemokratiske bevægelser skyller i disse år ind over Europa. Rå radikalitet og tendenser til totalitarisme og populisme stiller spørgsmål til vores ansvar som mennesker. Spørgsmål, som den tyske, politiske filosof Hannah Arendt undersøgte hele sit liv. Men hvem var hun?

 

Denne forestilling er en fiktion inspireret af Hannah Arendts liv og tænkning.

 

 

Arendt – At se i mørke præsenteres i samarbejde mellem Off Off/Produktion og Odense Teater.

 

 

Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond, Beckett-Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Sonning Fonden og L. Zeuthens Mindelegat.

 

 

 

 

 

CPH Culture

“At se i mørket” hedder det i forestillingens undertitel, og det er lige netop hvad Ina-Miriam Rosenbaums ARENDT formår – med insisterende akkuratesse og en helvedes masse smøger."

Kjerteminde Avis

"Rhea Lemans dramatisering af dele af Hannah Arendts liv er fremragende, en lille genistreg"

Kulturkupeen

"Spillet til perfektion af Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard"

Århus Stiftstidende

"Forestillingen er billedskabende intens og spækket med filosofisk tankegods"

Billeder

Bag forestillingen

Af

Rhea Leman

Iscenesættelse

Anne Zacho Søgaard

Scenografi, video/foto og kostumedesign

Lisbeth Burian

Musik og lyddesign

August Rosenbaum

koreograf

Alma Toaspern

Lysdesign & videoteknik

Andreas Buhl

Afvikling og Lyddesign

Ise Klysner Kjems

medvirkende

Ungt teaterblod

"Et flot og medrivende stykke dramatik, der både underholder og giver stof til eftertanke"

Sceneblog

"en kraftpræstation af Ina-Miriam Rosenbaum"

Fyens Stiftstidende

"Blændende skuespil rammer som en velplaceret knytnæve"

Politiken

"Forestillingen peaker, da Eichmanns lokum bliver til en anklagebænk"

Iscene

"Vi skal mindes om, at verden ikke er sort/hvid, at det personlige ansvar eksisterer og at ens job som filosof af og til kan være at forvirre."

detskuduse.dk

"Arendts liv og tanker er omsat til et yderst vellykket skuespil"

Den 4. væg

"Arendt - at se i mørke har både fået mig til at grine, græde, tænke og citere"

Information

"Arendt - at se i mørke rummer muligheden for et internationalt teatergennembrud"

Kulturbunkeren

"Dramatiker Rhea Leman og instruktør Anne Zacho Søgaard har med forestillingen, Arendt - at se i mørke, skabt et mesterværk"

Introduktion

Bliv godt klædt på til Odense Teaters forestillinger med vores introduktioner. Efter introduktionen har du mulighed for at strække benene eller spise inden, du skal se forestillingen. Alle introduktioner er gratis. Du tilmelder dig via link nedenfor.

  • Onsdag 9. oktober Teatersalen/Odeon kl. 18.00-18.30
    Mød de tre medvirkende skuespillere: Ina-Miriam Rosenbaum, Benjamin Kitter og Klaus T. Søndergaard til en samtale om at gøre en ikonisk og omdiskuteret tænker som Hannah Arendt levende på teaterscenen.

Aftertalk

En aftertalk foregår når forestillingen er slut. En aftertalks er gratis. Har du billet til den pågældende dag, er du automatisk tilmeldt aftertalk også. Det er som udgangspunkt ikke muligt at deltage i aftertalken, hvis du ikke har billet til den pågældende dag. Vi skriver dig dog gerne på en venteliste. Hvis der bliver plads får du besked i løbet af august. Skriv til: line@odenseteater.dk

 

  • Lørdag 12. oktober Teatersalen/Odeon - Arendt - fra filosofi til dramatik 
    Samtale med dramatiker Rhea Leman, som har skrevet forestillingen og hovedrolleindehaver Ina-Miriam Rosenbaum. Samtalen varer ca. 30 minutter.

Dyk dybere ned...

Læs det spændende interview med dramatiker Rhea Leman om det omfattende arbejde det har været at skabe forestillingen Arendt - at se i mørke. 

 

Du kan også se et kort interview med skuespiller og medproducent Ina-Miriam Rosenbaum, samt få et kort overblik over Hannah Arendts liv inddelt i årstal. 

 

Rhea Leman
Foto: Martin Thaulow

Interview med dramatiker Rhea Leman

Man skal finde en sprække

Rhea Leman har tidligere skrevet om både Goebbels, Berlusconi, Stalin og Anne Frank. Læs her om hendes arbejde med at skabe forestillingen om filosoffen Hannah Arendt. 

Video interview med Ina-Miriam Rosenbaum
Klik her

video

Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum fortæller

Hør skuespiller og medproducent Ina-Miriam Rosenbaum fortælle om forestillingen i et kort videointerview. 

Hannah Arendt - tidslinje

Overblik

Hannah Arendts liv i årstal

Hannah Arendt (1906 -1975) - filosof, forfatter og politisk tænker. Kender du ikke Hannah Arendt og historien om hendes liv, kan du blive lidt klogere lige her. 

Måske du også kan lide...
GengangereVærkstedet

Gengangere

Fra 23. oktober 2024
BørneneVærkstedet

Børnene

Fra 23. januar 2025

Praktiske informationer

Forestillingen starter på det tidspunkt, der står skrevet på din billet. Dørene til teatret/foyerområdet åbner en time før forestillingen begynder. Dørene ind til salen åbner som udgangspunkt en halv time før forestillingen begynder. Vi ser gerne, at du kommer i god tid, så du kan nå at finde din plads og sætte dig til rette inden forestillingen starter.

Kommer du for sent til en forestilling, og er dørene lukkede, kan du først blive lukket ind i en eventuel pause. Billetter refunderes ikke.

Uanset om du skal i teatret i Jernbanegade eller i kulturhuset Odeon, så anbefaler vi at bruge parkeringskælderen under kulturhuset Odeon, da der rigeligt med plads. 

Der er fire forskellige indgange, og den der ligger tættest på teatret i Jernbanegade er ind/udkørsel via Nørregade lige ved Fakta – den hedder Vest. Hvis du skal i Teatersalen er alle indgange gode. 

Læs mere om parkering

Det er nemt at komme til Odense Teater med den kollektive trafik. Odense Teater ligger kun 5 minutters gang fra Odense Banegård, hvor både regionale busser, bybusser, tog og letbanen stopper. Kryds Østre Stationsvej og gå gennem Kongens Have, og så er du ved teatret.

Se kort her


Skal du se en forestilling i Teatersalen på Odeon, er der letbanestop lige udenfor, og kommer du fra Odense Banegård er der også kun 5 minutters gang.

Se kort her

I Jernbanegade er der gratis garderober, du kan benytte på eget ansvar. Der er dog ikke så mange, så hvis der er fyldt er du velkommen til at tage dit overtøj med ind i salen. 

I Teatersalen i Odeon kan du tage dit overtøj med ind i salen eller benytte garderobestativer på eget ansvar i foyeren.

Det står på din billet, hvor du skal sidde henne i salen. På alle vores scener er der personale til stede, som kan hjælpe dig med at finde din plads. Der er først adgang til salen, når personalet åbner dørene.

På Værkstedet og Foyerscenen er der unummererede pladser. Er du dårligt gående, seende eller hørende kan du henvende dig til en forhuspersonalet og få reserveret en plads i salen.

Du kan altid købe lækre snacks og drikkevarer før forestillingen i vores foyerområder. Du kan bestille dine drikkevarer til pausen inden forestillingen starter, så slipper du for eventuel kø. Du må gerne nyde dine drikkevarer og snacks inde i salen. Vi opfordrer dog til, at larme så lidt som muligt

Nelle's i Jernbanegade
Den populære Odense-kæde Nelle's driver caféen på Odense Teater i Jernbanegade. Så om du skal i teatret og se en forestilling og skal have stillet den lille sult, eller om du bare skal ud og hygge, så klarer de den. Læs mere om Nelle's

Odeon
Skal du opleve en forestilling i Teatersalen i Odeon, så kan du at besøge Café Odeon Social eller Restaurant Schiøtz. Læs mere om Odeons spisesteder.

Hvis der er pause i forestillingen, skriver vi det her på hjemmesiden under den pågældende forestilling umiddelbart inden premieren. Pauserne varer typisk 15 minutter. Vær opmærksom på, hvornår klokken ringer i foyeren - når klokken ringer, skal du gå til din plads.

KØRESTOLE
Kørestolsbrugere har adgang til alle teatrets scener. Ved køb af billet skal du oplyse, at du er kørestolsbruger. Der er indgang til Store Scene for kørestole gennem Café Nelle's Odense Teater. Kontakt teatrets personale, hvis du har brug for hjælp. Det er vigtigt, at du gør opmærksom på at du har en kørestol med når du køber din billet, så vi kan have en plads klar til dig.

TELESLYNGE
Odense Teater har fået teleslynge på Store Scene (Jernbanegade). Af tekniske grunde, som vi ikke kan ændre på, dækker Teleslyngen bedst på række 7-15 (gulv) og samt 1. og 2. balkon – den kan også virke på de øvrige rækker, men her kan vi ikke garantere den bedste oplevelse.

Når vi spiller i ODEONs Store Sal, er der teleslynge på gulv og 1. balkon. På 2. balkon kan der udleveres IR modtagere, som kan bruges sammen med et høreapparat.

Der er ikke mulighed for teleslynge på teatrets andre scener (Teatersalen i ODEON, Værkstedet eller foyerscenen).

Kontakt teatrets personale inden forestillingen for nærmere information.

 

Læs mere vedr. særlige behov under FAQ

I kunsten kan livet kendes